Kontoret for Planlægning på Københavns Rådhus søger to erfarne byplanlæggere til strategisk byudvikling i København

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at drive byudviklingen og skabe rammerne for fremtidens København?

Så bliv en del af Kontoret for Planlægning på Københavns Rådhus, hvor vi arbejder på at skabe verdens bedste by.

Hvem er vi?
Kontoret for Planlægning har ansvar for byens overordnede fysiske udvikling inklusiv de store byudviklingsområder som Nordhavn, Jernbanebyen, Østhavnen og udvikling af kommunens egne arealer. Vi har ansvaret for Københavns kommuneplan, og vi arbejder også med en række strategiske projekter, heriblandt biodiversitet og kulturarv.

Vi har vores hverdag på det historiske Københavns Rådhus. Vores opgaver har stor politisk bevågenhed, og hver eneste dag arbejder vi for at gøre København til en bedre by at bo, arbejde og leve i. Kontoret har en vigtig rolle i at sørge for, at byen udvikles, så den kan rumme den forventede befolkningsvækst, samtidig med at byen udvikler sig i økonomisk, social, klimamæssig og bæredygtig balance.

Kontoret for Planlægning er en del af Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Centeret består af seks kontorer, som alle arbejder med kommunens overordnede byudvikling, herunder kommuneplanlægning, trafikplanlægning, Østhavnen, partnerskaber, store events, kriminalitetsforebyggelse samt kommunens selskaber.

Hvem søger vi?
Vi søger en to nye kollegaer, erfarne fuldmægtige eller specialkonsulenter, som har mindst fire-fem års erfaring med byplanlægning fra eksempelvis stat, kommune, tegnestue eller konsulentbranchen og som ønsker at arbejde med den overordnede, fysiske planlægning af København. Den ene skal have kompetencer i forhold til at arbejde med natur, miljø, fredning m.v., mens den anden kan have en bredere profil. Du vil derfor ikke nødvendingsvis kunne opfylde alle kompetencerne nedenfor.

Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer

  • Relevant uddannelse for eksempel byplanlægger, ingeniør, landinspektør, arkitekt, landskabsarkitekt, geograf eller jurist.
  • Erfaring med strategisk byudvikling, kommune- og lokalplanlægning.
  • Erfaring med, og interesse, for juridiske spørgsmål i forhold til fysisk planlægning, fx miljø og natur, miljøvurdering, fredninger, støj m.v.
  • Stærke samarbejdsevner og evne til at indgå i konstruktiv dialog med kommunens øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere, samt interessevaretagelse overfor staten og andre myndigheder.  
  • Trives med at indgå i et team og samtidig evner at løse opgaver selvstændigt.
  • Kan påtage dig rollen som ansigt på kommunen i dialogen med borgere, udviklere og rådgivere.
  • God til at navigere i en politisk styret organisation, kan håndtere og omsætte politiske beslutninger til handling samt vejlede ledelse og politikere.

Hvad får du?
Vi tilbyder en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger gør en forskel for udviklingen af København. Vi varetager flere af de største byudviklingsprojekter i Danmark i tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører.

Du kan eksempelvis arbejde med de store byudviklingsområder, kommuneplanen, kommuneplantillæg, stormfodssikring, fredningssager eller kolonihaver. Den præcise portefølje sammensættes løbende i dialog med dig.  

Vi er et kontor på ca. 25 medarbejdere med en bred faglighed, bl.a. arkitekter, ingeniører, geografer og antropologer. Det er en forudsætning for arbejdet, at vi samarbejder og hjælper hinanden, og derfor lægger vi også stor vægt på godt kollegaskab.

Løn- og ansættelsesvilkår
Fuldtidsansættelse med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer, erfaring og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Økonomiforvaltningen lægger vægt på personlig udvikling og kompetenceudvikling og er samtidig en familievenlig arbejdsplads.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planchef Mads Monrad Hansen på 27 62 21 95 eller chefkonsulent Tue Rex på 20 53 17 69. Dog helst ikke i uge 29-31 pga sommerferie (hvis muligt).

Søg stillingen via linket senest den 6. august 2026.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.