Kontorchef til den nye juridiske afdeling i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Danmarks største kommune
Vi søger dig, som motiveres af og har erfaring med at stå i spidsen for dygtige og specialiserede jurister. Du vil spille en central rolle i den juridiske rådgivning inden for ejendomsret, kommunalret, forvaltningsret, GDPR og relaterede juridiske områder. Du skaber klare rammer og faglig tryghed, så juristerne kan levere juridisk rådgivning i komplekse, kommercielle og politiske sager. Du leder gennem tillid, faglig respekt og tydelig forventningsafstemning, og du har lyst til at tage ansvar for mennesker, retning og resultater.
Vi tilbyder
En unik mulig for at træde ind i en spændende ledelsesrolle, hvor du skal lede en gruppe af højt kvalificerede og specialiserede medarbejdere. Du vil arbejde bredt og tværgående og får en nøglerolle i at styrke samarbejder internt i forvaltningen og på tværs af kommunen. Du får den daglige ledelse af tre teams, der arbejder med udlejning af fast ejendom, GDPR og generel juridisk rådgivning og fungerer som et ”internt advokatkontor”.
Derudover får du
- en dynamisk arbejdsplads med engagerede og kompetente kolleger, hvor samarbejde på tværs af fagområder er i centrum
- mulighed for faglig og personlig udvikling gennem ledelse af velfungerende teams af højt kvalificerede og specialiserede jurister
- en rolle med ansvar, hvor du kan påvirke strategiske beslutninger og sikre juridisk compliance
- adgang til en bred vifte af ressourcer og kompetencer, som understøtter din evne til at levere rådgivning af høj kvalitet
- en mulighed for at understøtte centre og afdelinger i forvaltningen med juridisk rådgivning og mulighed for at understøtte kommunens forvaltninger i spørgsmål om udlejning af fast ejendom, særligt erhvervsudlejning
- et fagligt spændende job, hvor du skal håndtere komplekse juridiske sager, sikre den daglige drift og rådgive ledelsen i strategiske beslutninger
- mulighed for etablering og vedligeholdelse af interne og eksterne relationer med juridiske samarbejdspartnere
Centerchef for Myndighed og Internationalisering, Anette Lund Hansen udtaler: ”Vi søger en stærk juridisk profil, som synes, at det er en fornøjelse at lede og arbejde sammen med en gruppe af højt kvalificerede og specialiserede medarbejdere, og som møder medarbejderne med anerkendelse og tillid. Erfaring med at rådgive og navigere strategisk, taktisk og operationelt er vigtig for at imødekomme opgavernes tyngde og bredde, der samtidig kræver juridisk præcision og stabil drift.”
Ledelsesopgaven
Du bliver en del af en kompleks, politisk styret organisation, hvor stærk forretningsforståelse mellem jura, drift og offentlige hensyn sammen med evnen til at vurdere juridiske risici i et strategisk og operationelt perspektiv er vigtigt for stillingen.
Du skal lede og udvikle højt specialiserede jurister gennem faglig tillidsbaseret ledelse og er erfaren i personaleledelse af jurister, der i høj grad er selvledende. Du sætter tydelig retning og prioritering, skaber klare rammer for opgaveløsningen og sikrer, at de rette faglige kompetencer bringes i spil dér, hvor de skaber størst værdi for forvaltningen og den politiske ledelse.
Du får derudover en særlig opgave med at samle de tre velfungerende teams i den nye afdeling og sikre samarbejdet med kommunens Ejendomsadministration og juridiske afdelinger i andre forvaltninger.
Dit ansvar bliver at
- skabe overblik og prioritering i et opgavefelt præget af høj kompleksitet, politisk bevågenhed og skiftende dagsordener
- sikre, at juristerne har faglig autonomi og beslutningsrum samtidig med, at leverancerne er rettidige, sammenhængende og strategisk relevante
- fungere som bindeled mellem direktion, politisk niveau og juristerne, så fagligheden beskyttes, og forventninger afstemmes tydeligt
- bidrage med konkret opgaveløsning
- understøtte høj faglig kvalitet gennem sparring, feedback og anerkendelse
- skabe et miljø med psykologisk tryghed, hvor kompleksitet, tvivl og faglige dilemmaer kan drøftes åbent
Fagligt byder du ind med
- juridisk ekspertise inden for erhvervslejeret, kontraktret, forvaltningsret, offentlig og kommunalret
- indgående kendskab til kommunalfuldmagten, herunder ageren på markedsmæssige vilkår og økonomisk forsvarlig forvaltning
- erfaring med forhandling, kontraktudarbejdelse og tvistløsning
- evnen til at omsætte kompleks jura til praksisnære og anvendelige løsninger samtidig med, at du kvalificerer og rådgiver i forbindelse med beslutningsoplæg og indstillinger til direktion og politiske udvalg
- solide kompetencer inden for compliance, herunder beskyttelse af data, GDPR og viden om AI-regulering
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold bliver fastsat i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Lønniveauet tager udgangspunkt i din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund.
Vi ønsker stillingen tiltrådt den 1. april 2026.
Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere i SSP Kontorchef Juridisk afdeling 2026.pdf, og har du derudover spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Anette Lund Hansen på 21 36 83 90.
Søg via linket senest søndag den 15. februar 2026
Første samtale afholdes onsdag den 18. februar 2026, og anden samtale afholdes onsdag den 25. februar 2026.
Inden anden samtale gennemføres en erhvervspsykologisk personlighedstest, og der indhentes referencer. Derudover vil der være cases i forbindelse med anden samtale.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.