Kontaktperson til Thorupgården – specialiseret botilbud for unge voksne med dobbeltdiagnoser

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

På Thorupgårdens 4. sal søger vi en ny kontaktperson til vores specialiserede botilbud for unge voksne med psykiske lidelser og rusmiddelbrug. Vi tilbyder en hverdag med stærkt kollegialt fællesskab, høj faglighed og masser af plads til at bringe dine kompetencer i spil.

Om botilbuddet og beboerne
Thorupgården 4. sal er et socialpsykiatrisk § 107-botilbud beliggende centralt på Nørrebro. Her bor 10 unge voksne i alderen 18-35 år med dobbeltdiagnoser. Vi arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang med fast struktur, tydelige rammer og en anerkendende pædagogik.

Målgruppen har komplekse problemstillinger – men også potentiale, motivation og behov for trygge, stabile voksne, der tør tage ansvar og vise retning.

Vi arbejder med afsæt i tre specialiserede områder

  • borgere, der er mellem 18 og 35 år
  • borgere med dobbeltproblematikker
  • borgere over 35 år

Samlet bor her 112 borgere.

Så længe borgerne bor på Thorupgården, vil vi sikre så høj livskvalitet som muligt for dem. Vores overordnede målsætning er, at borgerne bliver i stand til at leve et mere selvstændigt liv, og at så mange som muligt kommer til at kunne flytte i en bolig med mindre støtte.  

Derfor er det vigtigt, at vi er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes behov og ønsker. I tråd med vores indsatser, fx LA2, den motiverende samtale, og vi har fokus på metoder i forhold til dobbeltdiagnoser.

Ledelsen på Thorupgården består af to tilbudsledere og fire afdelingsledere. Medarbejdergruppen er opdelt i fire grupper som kontaktpersoner for vores borgere og er bredt sammensat med sundheds- og socialfaglige baggrunde. 

Her gør du en reel forskel
Som kontaktperson får du en nøglerolle for én primær beboer – men du arbejder aldrig alene. Vi løfter i flok, og vi støtter alle borgere i fællesskab. Dine opgaver vil blandt andet være

  • håndtering af sundhedsfaglige og socialfaglige opgaver som medicinhåndtering, observationer og dokumentation
  • støtte borgerne i hverdagen – både personligt, socialt og praktisk
  • bidrage til at skabe ro, retning og mening i et liv med kaos
  • arbejde systematisk med handleplaner og faglige mål
  • sikre struktur, forudsigelighed og ro i hverdagen
  • støtte borgerne i praktiske, sociale og personlige opgaver
  • dokumentere indsats og udvikling i samarbejde med kolleger og ledelse
  • indgå i et team, hvor tydelig kommunikation og samarbejde er afgørende

Hvem er du?
Du er sundheds- eller socialfagligt uddannet – fx social- og sundhedsassistent, pædagog, sygeplejerske eller lignende. Men vigtigst: du har det rette mindset.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har lyst til at arbejde med unge voksne med dobbeltdiagnoser
  • trives med ansvar – og du tager det
  • bevarer overblikket, når andre mister det
  • er tålmodig, men ikke passiv
  • ved, at en klar struktur og rolige rammer er vejen frem
  • er tydelig, når tingene spidser til – kommunikerer tydeligt og bevarer overblikket i pressede situationer
  • er vedholdende og kan bevare en god energi – også når hverdagen er udfordrende

Du er den type, der hellere vil gøre noget end at se til. Du tager ejerskab, holder aftaler og kommunikerer præcist – også under pres.

Få succes hos os
Uanset om du er ny i faget eller har arbejdet i mange år, er der muligheder for at vokse. Hos os kan du fx

  • udvikle dig fagligt og avancere til praktikvejleder eller faglig ressource
  • dele din viden og erfaring med kolleger – og lære af deres
  • være med til at forme og implementere nye tiltag, der kan rykke praksis
  • bygge en stærk profil inden for socialpsykiatri og dobbeltdiagnoser

Du bliver en del af et fagligt kompetent team med 12 medarbejdere, der samarbejder tæt og spiller hinanden gode. Her er plads til initiativ, beslutningskraft og stærke faglige drøftelser.

Vi sørger for, at du kommer godt fra start
Vi har et grundigt og målrettet introduktionsforløb, som sikrer, at du får greb om både borgerne, opgaverne og strukturen. Du bliver klædt på til opgaven, så du hurtigt kan tage ansvar og bruge dine kompetencer der, hvor de gør størst forskel.

Hvad kan du forvente hos os?

  • et team på 12 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen
  • en ledelse, der er synlig, situationsbestemt, og som har blik for både medarbejdere og beboere
  • et grundigt og tilpasset introduktionsforløb – så du kommer godt fra start
  • et arbejdsmiljø med balance mellem ansvar og støtte – og mellem arbejdsliv og privatliv

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2025 og gerne tidligere. Du bliver ansat i en fast stilling på 37 timer om ugen. Din arbejdstid vil ligge i dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 3. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Ved ansættelse indhenter vi straffeattest, og vi beder dig oplyse referencepersoner.

Vi ønsker at inddrage borgerne og vil derfor invitere en beboer med til ansættelsessamtaler.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christine Jungersted Jørgensen på 26 36 73 42 i uge 31 og 32, mandage og onsdage kl. 10.00-12.00.

Du kan læse mere om Thorupgården på Københavns Kommunes hjemmeside.

Er du klar? Hvis du kan se dig selv i et miljø med højt til loftet, stærkt fagligt fokus og en målgruppe, der kræver noget af dig – så glæder vi os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 10. august 2025
Vi indkalder til samtaler efter ansøgningsfristens udløb.