Kontaktperson til Orienten – Nattevagt

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Orienten er et midlertidigt botilbud for unge i Københavns Kommunes Socialpsykiatri.

Vi søger fra 1. juli 2025 en nattevagt med enten social- eller sundhedsfaglig baggrund. Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejde hver anden weekend.

Orienten et midlertidigt botilbud efter Serviceloven § 107, som ligger i Nordhavnskvarteret og er et opgangsfællesskab for 11 sårbare unge i alderen 18-35 år. Alle de unges liv er præget af psykosociale problemstillinger, og nogle af de unge, har også et forbrug af forskellige rusmidler.  

Vores udgangspunkt er recovery og rehabilitering, og vi arbejder ud fra at kunne skabe en ramme, der kan rumme de unges udfordringer, og samtidigt understøtte den enkeltes udvikling. De unge har forskellige individuelle problematikker, men fælles for dem alle er, at de hver især har ressourcer, som vi skal være med til at støtte op om. Vi er også i opstartsfasen til at skulle implementere traumebevidst tilgang (TBT) som er planlagt henover 2025-2027.

Vi arbejder løbende med faglig refleksion, undervisning i relevante tematikker samt metodeudvikling og pædagogisk strategi.

Derudover er vi et uddannelsessted for både elever og studerende. 

Vi ønsker, at du

  • har erfaring fra arbejdet med målgruppen 
  • er fleksibel, pligtopfyldende og evner at motivere dine omgivelser 
  • har IT kundskaber og er vant til at dokumentere praksis 
  • har højt refleksionsniveau, et positivt livssyn og god humor 
  • har medicinkompetence eller er indstillet på at komme på kursus 

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads med et højt ambitionsniveau, god trivsel og lavt sygefravær
  • faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder 
  • gode muligheder for at præge vores fælles faglighed 
  • faglig supervision ved ekstern psykolog 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er fuld tid og med opstart 1. juli 2025.

Mere information
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Jacobsen på 23 31 94 28. 

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dokumentation for uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse.

Søg via linket senest søndag den 25. maj 2025 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 22.