Kontaktperson til fast stilling i Din Sociale Indgang Brønshøj-Husum-Vanløse
Vil du gøre en forskel for udsatte børn og unge og være en vigtig voksen i deres liv?
Din Sociale Indgang Brønshøj-Husum-Vanløse søger en engageret kontaktperson til en fast stilling i et stærkt fagligt fællesskab.
Om DSI-BHV
Vi er én af de fem enheder, som dækker Københavns Kommune. Vi er en velfungerende enhed med ca. 180 medarbejdere med socialfaglig, administrativ, psykologisk og pædagogisk uddannelsesbaggrund, som løser opgaver indenfor sagsbehandling og specialiserede konsulentfunktioner.
Vi er organiseret i tre myndighedsdistrikter og to foranstaltningsgrupper som er sammensat af en bred vifte af forskellige fagligheder. Du bliver tilknyttet en af foranstaltningsgrupperne, hvor der er et godt arbejdsmiljø og en engageret tilgang til opgaveløsning.
Borgercentret er præget af ambitiøse medarbejdere, der arbejder intensivt med at skabe positive forandringer for målgruppen af socialt udsatte børnefamilier. Vi vægter et tæt samarbejde såvel internt i distrikterne som på tværs af enheden og er et velfungerende hus.
Så har vi også en fantastisk kantine, der er et meget vigtigt samlingspunkt for huset, og ikke mindst Danmarks bedste Kok 2023, står og laver mad til os, sammen med de andre personaler i ” Social Cantina” og unge, der er i praktik i kantinen.
Om stillingen
Vi søger en engageret kontaktperson, der har erfaring med udsatte unge. Du skal brænde for sagen og kunne rumme en bred vifte af problemstillinger. Det kan være kriminalitet, misbrug, psykisk sårbarhed, ensomhed, uddannelsesafklaring, manglende forældreopbakning og meget andet.
Som kontaktperson for børn og unge i alderen mellem 12-22 år har du kontakt med 5-8 unge, som skal støttes i forhold til skole/uddannelse, et aktivt fritidsliv og en acceptabel social omgangsform. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med tydelige forventninger til de unge.
Indsatsen foregår i tæt samarbejde med børn- og ungerådgivere, forældre og samarbejdspartnere i barnets netværk, og der arbejdes helhedsorienteret med den unges livsvilkår og udviklingsmuligheder. Vi ser gerne, at du har erfaring og lyst til at arbejde med piger og udfordringer, der kan være i at være ung pige.
I DSI har vi en traumefokuseret tilgang til arbejdet med børn og unge, hvilket også er en del af vores dokumentationspraksis. En del af arbejdet vil derfor bestå i løbende dokumentering af de igangværende indsatser. I det daglige arbejde vil du have stor metodefrihed og mulighed for at være med til at præge udviklingen.
Om dig
Vi søger en kollega, der har en relevant pædagogisk eller lignende uddannelse, har erfaring med arbejdet med unge og er fagligt velfunderet. En kollega, som er fleksibel i forhold til arbejdstid, har gode samarbejdsevner, tænker i ressourcer og muligheder, samt er kreativ i løsning af forskelligartede problemstillinger.
Vi tilbyder et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar, en spændende arbejdsplads og arbejdsområde, som altid er i udvikling, samt vidensdeling, uddannelse og aktiviteter på tværs i kommunen. Derudover tilbyder vi en velfungerende personalegruppe med fokus på trivsel, støtte og faglig sparring.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. april 2026. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Koch på 2612 2967 eller kontaktperson Jimmy Hansen på 5181 0393.
Søg via linket senest tirsdag den 17. februar 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler den 20. februar.