Konsulent til rekruttering og fastholdelse af erhvervsuddannelseselever i Københavns Kommune
Brænder du for rekruttering og fastholdelse af erhvervsuddannelseselever?
Har du lyst til at være tæt på afdelingens driftsopgaver og samtidig vedligeholde eksisterende indsatser og arbejdsgange?
Vil du arbejde med en bred gruppe af erhvervsuddannelseselever i Danmarks største kommune, hvor du får mange facetter af din faglighed i brug?
Så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig til en fast stilling.
Kort om stillingen
I Uddannelse København søger vi en konsulent til afdelingen Rekruttering og Gennemførsel.
Du skal være en del af rekruttering, fastholdelse og den daglige drift af arbejdet med erhvervsuddannelseselever i Københavns Kommune.
Dine opgaver bliver blandt andet at
- ansætte forskellige typer af erhvervsuddannelseselever
- fastholde elever på baggrund af forskellige indsatser
- udføre og planlægge diverse elevaktiviteter
- indgå i en turnusordning, hvor du har telefon- og mailkontakt til elever, oplæringssteder og andre samarbejdspartnere
- holde oplæg for elever og samarbejdspartnere
- sagsbehandle i forbindelse med elevers ikke-godkendte prøvetid, langtidsfravær, orlov, mislighold af kontrakt og ophør af uddannelsesaftaler
- afholde fraværssamtaler og komplekse og tjenstlige samtaler
- arbejde med HR-data- og analyseopgaver
For at lykkes i stillingen er det væsentligt, at du
- har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med ovenstående opgaver
- hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver og skabe overblik
- selvstændigt kan tage initiativ til at sikre fremdrift i de opgaver, som du er en del af
- kan kommunikere konkret og tydeligt både mundtligt og skriftligt
- kan rådgive og vejlede relevante samarbejdspartnere
- kan rådgive og vejlede elever i forbindelse med fastholdelse i uddannelsen
- kan arbejde struktureret med relevant HR-data og være med til at sikre dens validitet til brug for ledelsesinformation
- har stærke IT-kompetencer
Du er desuden god til at skabe relationer og har gode samarbejdsevner. Du er villig til at påtage dig alsidige opgaver, da vi er en afdeling i stadig udvikling. Vi har en stor berøringsflade, hvilket betyder, at du skal være rummelig og imødekommende. Vi ser det som en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i en kommune.
Lidt om os
Vi er 50 engagerede medarbejdere og ledere med mange forskellige faglige profiler. Vi er organiseret i tre afdelinger og et ledelsessekretariat. Organisatorisk er vi forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har forvaltningsdækkende funktion, hvilket betyder, at vi har ansvaret for elever og studerende i praktik på tværs af samtlige forvaltninger i kommunen. Vi har derfor mange samarbejdsflader både internt i Uddannelse København, internt i Københavns Kommune, eksternt til uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere, og ikke mindst til vores mange elever og studerende.
Københavns Kommune har elever ansat fra mindst 14 forskellige erhvervsuddannelser, og vi har praktikforløb for studerende fra otte forskellige professionsbacheloruddannelser og for en universitetsuddannelse.
Vi har base i lokaler tæt på Østerfælled Torv. Vores fysiske ramme består af flere mindre kontorfællesskaber, hvor vi har let adgang til sparring med hinanden. Elever, studerende, uddannelsesansvarlige, vejledere og andre samarbejdspartnere har også deres gang i 'vores hus'.
Vi har mulighed for frokost- og frugtordning. Vi har et kreativt aktivitetsudvalg, og vi vægter arbejdsmiljø højt. Vi har lukkedage jul/nytår og op til påske, hvor alle holder ferie. Hjemmearbejde er en ad hoc mulighed efter aftale med nærmeste leder, udgangspunktet er, at vi alle møder ind på kontoret. Vi tilstræber, at den ugentlige arbejdstid overholdes, og at det er muligt at holde ægte fri, når man går hjem fra kontoret. Det betyder, at arbejdstiden er inden for daglig arbejdstid. Uddannelse København har røgfri arbejdstid.
Vi sætter stor pris på at kunne hjælpe hinanden, og vores forskellighed er en stor styrke for, at vi sammen kan lykkes med vores fælles kerneopgave: Gennem professionel praktik skaber vi mulighed for trygge og aktive københavnerliv.
I Rekruttering og Gennemførelse, som du bliver del af, er vi 16 ansatte, som refererer til afdelingens leder. Vores opgaveportefølje er mangfoldig, men overliggeren for vores primære opgaver består af indsatser, der sikrer professionel rekruttering og gennemførelse samt udvikling og drift af elevrettede aktiviteter.
Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen, lære dig at kende og hjælpe dig godt i gang med dine opgaver.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. september 2026, men gerne før. Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Mere information
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bettina Krüger på 23 81 80 18/se93@kk.dk.
Søg via linket senest fredag den 26. juni 2026
Vi holder samtaler mandag den den 6. juli. Du hører fra os senest tirsdag den 30. juni 2026, såfremt du bliver inviteret til en samtale.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.