Kommunikations- og proceskonsulent - UUE København
Vil du være med til at udvikle organisationens kommunikation og skabe stærke forbindelser mellem borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere?
Vi søger en kommunikations- og proceskonsulent, der primært skal drive og udvikle organisationens kommunikation på tværs af digitale platforme, grafisk formidling og kommunikationsindsatser. Samtidig får du en vigtig rolle som facilitator, hvor du bidrager til workshops, samarbejdsskabende aktiviteter og andre involverende formater, der styrker relationer, engagement og fælles retning på tværs af organisationen.
I Ungdommens Uddannelsesvejledning og Erhvervssamarbejde (UUE) vejleder vi elever i 7.-10. klasse i Københavns Kommune om ungdomsuddannelser og erhverv. Vi hører til under Børne- og Ungdomsforvaltningen og har 90 medarbejdere. Vi er to afdelinger – grundskoleafdelingen og 10. klasse samt afdelingen for Erhvervssamarbejde, Vejledningsindsatser og Support (EViS). Du vil blive tilknyttet EViS, som hører til i Korsgade på Nørrebro.
Vores afdeling samarbejder bl.a. med erhvervslivet, ungdomsuddannelser samt grundskoler og ungeværker. Vi arbejder i teams, og en medarbejder kan være tilknyttet op til tre teams alt efter opgavernes størrelse.
Stillingen er oprettet i forbindelse med en større omorganisering, så du har mulighed for at være med til at bygge kommunikationsteamet op og skabe nye arbejdsgange.
Om stillingen
Du bliver en del af et engageret team, hvor kommunikation og visuel formidling går hånd i hånd. Stillingen spænder bredt fra udvikling af indhold til digitale kanaler til grafisk produktion af materialer, kampagner og præsentationer.
Du får en central rolle i at understøtte organisationens kommunikation og bidrage til, at vores budskaber når ud til borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere på en relevant, tilgængelig og engagerende måde.
Sammen med engagerede kollegaer får du også til opgave at udvikle og facilitere workshops, samarbejdsfremmende aktiviteter og andre involverende formater, der styrker relationer og samarbejde på tværs af organisationen. Som facilitator og menneskelig brobygger skaber du rum, hvor mennesker mødes, deler erfaringer og finder fælles retning. Du motiveres af at skabe engagement, fællesskab og meningsfulde forbindelser mellem mennesker.
Dine opgaver er at
- drive udviklingen og kvalitetssikringen af organisationens hjemmeside, herunder struktur, brugeroplevelse, indhold og løbende drift
- udvikle og koordinere organisationens digitale kommunikation på tværs af intranet, nyhedsbreve, sociale medier og øvrige digitale platforme med fokus på relevans, engagement og målgruppernes behov
- drive, koordinere og lede kreative projekter fra idéudvikling til implementering, sammen med kollegaerne i det øvrige UUE
- udvikle og gennemføre kommunikationsindsatser og kampagner målrettet borgere og andre relevante målgrupper
- designe og opsætte grafisk materiale til både digitale og trykte platforme
- udarbejde og koordinere præsentationer, infografikker, flyers, plakater og andet informationsmateriale
- bidrage til udvikling og vedligeholdelse af organisationens visuelle identitet
- medvirke til, at digitale og trykte materialer lever op til gældende krav og principper for tilgængelighed
- rådgive kolleger om kommunikation, formidling og målgruppeinddragelse
- følge op på og evaluere kommunikationsindsatser
- understøtte tværgående samarbejder ved at udvikle og facilitere workshops, netværksaktiviteter og andre involverende formater, der styrker relationer, samarbejde og videndeling på tværs af organisationen
Vi søger dig, som
- har en relevant uddannelse inden for kommunikation, digital kommunikation, marketing, grafisk design eller lignende
- har erfaring med udvikling og drift af digitale kommunikationsplatforme og gerne med borgerrettet kommunikation
- formidler sikkert, stærkt og engagerende – både på skrift, visuelt og i mødet med mennesker
- har gode grafiske kompetencer og erfaring med Adobe Creative Cloud, særligt InDesign, Illustrator og Photoshop
- har erfaring med CMS-systemer og gerne nyhedsbrevsværktøjer
- har forståelse for visuel identitet, konceptudvikling, tilgængelighed og brugerorienteret kommunikation
- har kendskab til eller interesse for principperne bag digital tilgængelighed og inkluderende kommunikation
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværgående samarbejder
- er struktureret, initiativrig og god til at skabe fremdrift i opgaver
- har erfaring med at planlægge og facilitere workshops, netværksaktiviteter eller andre involverende processer
- er en dygtig relationsskaber, der formår at bygge bro mellem mennesker, fagligheder og perspektiver
- kan drive projekter fra idéudvikling til gennemførelse og skabe engagement og ejerskab hos relevante målgrupper
- har erfaring med eller interesse for konceptudvikling og udvikling af kreative formater, der understøtter læring, samarbejde og fællesskab
Vi tilbyder
- en alsidig stilling med stor variation i opgaverne
- mulighed for at præge og udvikle organisationens kommunikation
- et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger
- fleksible arbejdsforhold og fokus på trivsel
- gode muligheder for faglig udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra den 1. september 2026 – men også gerne før.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte UU-leder Claus Fog Stokbæk på 26 37 12 73.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Ungdommens Uddannelsesvejledning og Erhvervssamarbejde i København på www.kk.dk og www.uu.kk.dk.
Søg via linket senest mandag den 29. juni 2026
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 1. juli 2026.