Kok med passion for og lyst til at lave mad der betyder noget for andre i Københavns Madservice

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for god mad, økologiske råvarer af god kvalitet og stolthed ved dit håndværk?
Trives du i et køkken, hvor samarbejde, kvalitet og arbejdsglæde er lige så vigtig som smagen i gryden?

Så læs videre. Vi mangler nemlig en engageret kok til Københavns Madservices (KMS) varme team, der vil være med til at gøre en forskel hver eneste dag. 

Vi er et mangfoldigt team med forskellig baggrund, der dagligt tilbereder ca. 1.600 portioner mad. Vi anvender produktionsformen 'cook-chill' og leverer dagligt mad til hjemmeboende ældre borger og plejecentre i Københavns Kommune. Vi har sølvmærket i økologi og arbejder med Københavns Kommunes klimastrategi.

Om jobbet
Hos os i KMS bliver du en del af et fagligt stærkt og mangfoldigt produktionsteam. Selvom vi laver mad til mange og gryderne er fyldte, går vi ikke på kompromis med kvaliteten. Du kommer til at arbejde med både traditionelle danske retter og moderne, klimavenlige ernæringsrigtige menuer tilpasset vores målgruppe: Ældremad. Vi tror på, at god mad starter med nysgerrighed, faglighed og lysten til at gøre sig umage, også når gryderne skal fyldes og panderne er store.

Vi er et stort køkken, der prioriterer trivsel, arbejdsmiljø, respekt og samarbejde på tværs af teams. Det betyder, at alle skal tage ansvar og hjælpe, hvor der er brug for det fx ved sygdom.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet kok (eller har anden relevant erfaring/uddannelse)
  • har kærlighed til råvarer og respekt for håndværket
  • trives med struktur, overblik og samarbejde
  • er fleksibel, hjælpsom og har en positiv tilgang til hverdagen

Du kan glæde dig til

  • at arbejde med økologiske råvarer og høj kvalitet
  • at blive trænet til at blive en god 'smager' via Klosse-kvalitetssikring
  • et køkken med fokus på trivsel, respekt og fællesskab
  • en arbejdsplads, hvor din mening tæller, og hvor vi løfter i flok
  • at være en del af Københavns Kommunes klimastrategi, hvor vi konkret arbejder med udvikling af klimavenlige menuer specifikt til ældre borgere
  • at samarbejde på tværs af teams og med eksterne konsulenter
  • faste arbejdstider på hverdage med fri i weekender

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et større køkken, hvor vi arbejder professionelt, men aldrig glemmer glæden ved madlavning og det gode kollegaskab. Vi har til huse i Bystævneparken 15 i Brønshøj.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse den 1. maj 2026. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig og ligger i tidsrummet kl. 06.30-14.00 alle hverdage. Du har fri i weekender. Der kan forekomme arbejde i forbindelse med helligdage. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Mere information
Kontakt gerne Gitte Madsen på 38 27 42 61 eller Gitte Gross på 38 27 42 03, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg via linket senest fredag den 6. marts 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 11 og 12.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.