Kok eller lignende til Børnehuset Bryggens Bastion (barselsvikariat)

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Børnehuset Bryggens Bastion søger en kok, som kan overtage for vores nuværende kok, da hun skal på barsel. (Du er også velkommen til at søge stillingen, hvis du har lignende relevant uddannelse/erfaring).

Stillingen er på 30 timer om ugen. Du får indflydelse på, hvor dine timer skal ligge – vi forestiller os, at det typisk vil være i tidsrummet kl. 08.00-14.00.

Maden tilberedes i vores industrikøkken. Bryggens Bastion ligger på Islands Brygge 35 på Amager, og består af to vuggestuegrupper med hver 13 børn og tre-fire personaler samt en børnehavegruppe på 22 børn og fire personaler. I Foråret 2027 udvider vi dertil med endnu en børnehavegruppe på knapt 22 børn.

Din opgave i køkkenet består i at producere og tilberede et fomiddagsmåltid, frokost, og et eftermiddagmåltid til Bryggens Bastions 26 vuggestuebørn og op til 45 børnehavebørn + pædagogisk måltid til det pædagogiske personale.

I Bryggens Bastion har vi en målsætning om, at maden er sund, indbydende og nærende. Det betyder for os, at vi langt overvejende køber økologiske råvarer, samt at så meget som muligt af maden bliver ”lavet fra bunden”. Fx smager hummus bedre når det er lavet selv, og så er det er samtidigt både billigere og sundere.

I vores køkkenet får du derfor en kombination af gode arbejdstider og spændende opgaver. Det kalder især på, at du brænder for madlavning, organisering, indkøb af årstidens råvarer, klargøring af mad til dagen efter. Jobbet er for dig, der trives i et køkken, der ikke er for stort, og hvor børnene vil elske, at du somme tider kommer med ud og præsenterer din lækre mad.

En typisk madplan i Bastionen kan se således ud:

  • Mandag: Formiddag: Knækbrød - Frokost: Suppe med hjemmebagt brød - Eftermiddag: Hjemmebagt rugbrød med pålæg og frugt til
  • Tirsdag: Formiddag: Knækbrød - Frokost: Vegetarret, fx linsebolognese, kikærtegryde, falafel - Eftermiddag: Hjemmebagte boller med frugt
  • Onsdag: Formiddag: Knækbrød - Frokost: Kylling i karry med ris og grønt - Eftermiddag: Brød med frugt
  • Torsdag: Formiddag: Knækbrød - Frokost: Torsk (eller anden fisk) + bulgur med grønt - Eftermiddag: Rugbrød klapsammen med smoothie/koldskål
  • Fredag: Formiddag: Skorper/knækbrød - Frokost: Hjemmebagt rugbrød med hjemmelavet pålæg - fx æggesalat, figen, frikadeller og hummus med grønt til - Eftermiddag: Rugbrød med torskerognsalat og frugt

Du vil have eneansvar i køkkenet, men det betyder ikke, at du vil mangle kollegaer. I alt har Bastionen 12 stabile og kompetente kolleger, som alle ved, at ingen er bedst alene, og vi derfor kun kan lykkes i fællesskab.

Vi forventer, at du trives med at arbejde selvstændigt, mens du er opmærksom på, at du er en del af større arbejdsfællesskab i Bastionen, hvor vi alle har til fælles at skabe rum for vores børns trivsel, læring og udvikling.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen. Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Martin S. Nielsen på 24 96 78 97 (send gerne en sms, hvis Martin ikke træffes, så ringer Martin tilbage til dig).

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 22. november 2026
Der afholdes ansættelsessamtaler under hele ansøgningsperioden.