Køkkenmedhjælper til den lille, integrerede daginstitution Vestre Teglgade

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Den integrerede institution Vestre Teglgade i Sydhavnen søger en køkkenmedhjælper 29 timer om ugen med selvbetalt pause (dvs. 31, 5 timer i alt) fra den 1. september 2025 eller snarest derefter.

Om dig
Du behøver ikke at have erfaring, men skal have lyst til at indgå i et samarbejde om at drive køkkenet med en klar arbejdsfordeling, hvor du primært får ansvaret for rutineprægede opgaver fx oprydning efter morgenmad, klargørelse/afrydning af formiddagsmad, rense frugt til eftermiddag og klargøre pålæg, sætte varer på plads, løbende tage opvask fra produktionen og sortere til genbrug. Du tager medansvar, har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan bevare overblikket, når der er travlt. Du har også lyst til at samarbejde tæt med en kollega i et etableret køkken, og har en positiv tilgang til de øvrige kolleger i institutionen. Alt efter dages servering er det også vigtigt, at du bidrager med mindre opgaver i dagens produktion fx mayonnaise i skåle, pasta i ovn m.m. Du er forberedt på, at det er et fysisk krævende arbejde, hvor vi går og står meget i løbet af dagen. Du møder dagligdagens muligheder og udfordringer med et smil på læben og har en god indstilling med fokus på det gode arbejdsfællesskab i hele huset.

I ferieperioder eller ved andet fravær skal du selvstændigt kunne varetage en lettere produktion af mad – selvfølgelig godt klædt på til opgaven.

Om os
Vestre Teglgade er en daginstitution med 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Herudover er vi 18 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at der hver dag serveres velsmagende, økologisk mad, og at gode måltider er en del af det pædagogiske arbejde. Vi kan tilbyde et udviklende arbejdsmiljø med fagligt engagerede og omsorgsfulde kolleger. I selve køkkenet vil du arbejde sammen med en kollega, der er ansvarlig for køkkenet og har været en del af huset i mange år.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger mandag-torsdag kl. 08.15-14.30 og fredag 08-14.30. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
For yderligere oplysninger kan du kontakte pædagogisk leder Cindy Bauer Heding på 24 49 75 71/HQ8N@kk.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 1. august 2025
Vi holder samtaler løbende.