Køkkenmedhjælper til demenscentret Pilehuset

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Kan du finde ud af at lave mad, og har du erfaring? Så er det lige dig, vi søger

Vi søger lige nu en ny kollega. Vi håber, at du er en fagligt stærk kok, ernæringsassistent, slagter eller lignende, der brænder for at lave god og velsmagende mad af høj kvalitet til vores plejehjemsbeboere. 

Hvis du sætter en ære i at lave velduftende og god mad med smag og kvalitet, samtidig med at du kan bidrage til den gode stemning i køkkenet – også når der er tralvt, så er Pilehuset det rette sted. Det er vigtigt, at vores borgere kan lide den gode og velduftende mad, du laver.

Du vil få sæsonens bedste råvarer mellem hænderne og arbejde i et køkken med højt til loftet. Her er der gode vilkår og en klar ambition om at levere mad i verdensklasse til vores borgere. 

Du vil få en hverdag, hvor du sammen med dine kollegaer står i spidsen for at sikre god mad både fra det varme og det kolde køkken. I løfter opgaven både i forhold til forberedelse, planlægning og tilberedning. 

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder på både den personlige og faglige bane samt et godt samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø med entusiasme og madglæde. Vi værdsætter samarbejde, og vi passer godt på husets borgere og hinanden. 

Om demenscentret Pilehuset  
Demenscentret Pilehuset er et specialiseret tilbud til borgere med demens. Der er 122 borgere og ca. 200 ansatte i huset. I vores hus er vi tværfagligt ansat på vores seks afdelinger.

Vores erfaring fortæller os, at tværfaglighed er en vigtig forudsætning for at yde den bedst mulige pleje og omsorg for mennesker, som har fået demens.

Vores afdelinger er fordelt på seks enheder

  • Demensenhed til borgere med Alzheimers og vaskulær demens
  • Enhed med midlertidige aflastnings- og vurderingspladser
  • Specialenhed for borgere med Huntingtons sygdom
  • Specialenhed for borgere med frontotemporal demens
  • Specialenhed for borgere med erhvervet hjerneskade
  • Dagtilbud for borgere med demens, som bor i eget hjem

Vi ligger i naturskønne områder tæt på Vestvolden, offentlige transportmidler og Frederikssundsvejs forretningsliv.  

Vores køkken laver dagligt mad til de ældre beboere på vores demenscenter. Derudover er der opgaver som forplejning til kurser, fødselsdage, begravelsesarrangementer m.m.  

Vi søger dig, der  

  • er uddannet kok, ernæringsassistent, slagter eller lign. 
  • har erfaring indenfor storkøkken – gerne plejehjem og specialdiæter
  • laver god og velduftende mad fra bunden
  • er teamspiller med gode samarbejdsevner 
  • er villig til at give en ekstra hånd i travle perioder
  • trives med at arbejde i et mijø med højt tempo
  • er serviceminded og smilende
  • har ordenssans og godt overblik
  • er proaktiv og engageret 
  • er mødestabil og flexibel og kan møde ekstra ind ved behov og arrangementer  
  • kan samarbejde med vores slagter og husets personale  
  • kan arbejde selvstændigt 
  • kan udarbejde madplaner tilpasset vores borgeres behov i samarbejde med ledelsen  

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn i henhold til gældende overenskomst.  

Arbejdstiden udgør 23 timer om ugen i dagvagt, hvor arbejdstiden vil være fordelt på ugen med fridage imellem.   

Ved arrangementer som fest, højtider og andet kan der forekomme arbejde i ydertimer – også i weekender. 

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer og straffeattest.

Ansættelse er fra den 1. oktober 2025 eller efter aftale. 

Bilag 
Hvis du bliver indkaldt til samtale, skal du medbringe dit uddannelsesbevis.  

Mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte forstander Charlotte Agger på 3827 4290.  

Søg via linket senest fredag den 15. august 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.voreshverdag.kk.dk.