Køkkenmedhjælper til Børnehuset Bag Elefanterne
Brænder du for sund, økologisk og bæredygtig mad til børn?
Og har du lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab?
Så er det måske dig, vi søger som køkkenmedhjælper i Børnehuset Bag Elefanterne – bliv en vigtig del af børnenes hverdag og måltidskultur.
Vi er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E/Børnefortællingen og arbejder med børneperspektivet i fokus. Som køkkenmedhjælper bliver du en vigtig del af hverdagen i børnehuset og indgår i et stærkt arbejdsfællesskab på tværs af faggrupper, hvor køkkenets arbejde spiller en central rolle i børnenes trivsel og pædagogiske hverdag.
Dine primære opgaver vil være at
- tilberede daglige måltider til institutionens børn herunder bagning af brød
- arbejde med årstidsbestemte råvarer og sikre, at maden er minimum 90 % økologisk og tilberedt med fokus på bæredygtighed
- medvirke til, at maden fremstår appetitlig og sansestimulerende for børnene, og være opmærksom på, at maden tilpasses forskellige aldersgrupper (vuggestue og børnehave)
- vaske op, rydde op, gøre rent og egenkontrol i køkkenet
- hjælpe ved arrangementer og møder i huset lejlighedsvis, og være en naturlig og aktiv del af institutionens og klyngens arrangementer
- deltage i klyngens køkkendialoggruppe, hvor vi deler viden og arbejder kreativt og innovativt med måltider
Vi forventer, at du
- har erfaring fra køkken, gerne fra daginstitution, storkøkken eller lignende
- har interesse for børnemad, økologi og bæredygtighed
- kan arbejde struktureret og tage ansvar for hygiejne og egenkontrol
- trives i samarbejde med både køkkenkolleger og pædagogisk personale
- har en positiv, fleksibel og samarbejdende tilgang til arbejdsfællesskabet
Vi tilbyder
- en meningsfuld hverdag, hvor dit arbejde gør en forskel for børns trivsel og sundhed
- et engageret og respektfuldt arbejdsfællesskab
- tæt samarbejde med køkkenleder og det pædagogisk personale
- mulighed for faglig sparring og udvikling i klyngen
Lyder ovenstående spændende, og vil du være med til at gøre vores i forvejen gode børnehus endnu bedre, så søg stillingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer ugentligt i tidsrummet kl. 09-15.30 og indeholder en selvbetalt pause. Vi forventer, at du kan starte den 15. februar 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vil du vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Lene Marie Praefke Andersen på 51 23 95 19/NX53@kk.dk. Du kan også læse mere om os her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest fredag den 6. februar 2026