Køkkenmedarbejdere med køkkenfaglig baggrund til madskolen på Ellebjerg Skole

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Tror du på kærlighed til mad og mennesker som trivselsskabende og bæredygtig løftestang for en ny generation?
Vi søger køkkenpersonale med relevant erfaring til vores madskoleteam på Ellebjerg Skole.

Vi er en af Københavns 23 madskoler og ligger i det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Skolen er blevet renoveret og vi har moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole. Vi er en af Københavns UNICEF-Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme omkring hele skolens virksomhed.

Ellebjerg Skole er udtrukket til at deltage i det nationale skolemadsforsøg 2025-2028. Vi glæder os til at være med og har tilrettelagt forsøget, så det passer til vores hverdag og den nuværende madordning. Vi deltager med gratis skolemad til 4.-6. klassetrin.

Du bør at søge en af disse stillinger, hvis du

  • vil være en del af et godt arbejdsmiljø, hvor vi udvikler menuplaner i fællesskab og tager hånd om alle opgaver
  • kan og har lyst til at arbejde med børn i din hverdag, da det er afgørende for at få succes i dette job, at du har lyst til at arbejde og igangsætte børn og unge, da eleverne er en bærende del af madproduktionen
  • har relevant uddannelse eller køkkenmæssig erfaring fra en madskole eller cateringbranchen – det kan være som faglært kok, cater eller ernæringsassistent
  • har kendskab og overblik over den nødvendige hygiejne og rengøring af et produktionskøkken
  • har kendskab til kommunale indkøb og håndtering af disse
  • kan udføre egenkontrol på daglig basis
  • kan holde hovedet koldt, forblive fattet og holde den gode kollegiale tone, når der er travlt og mange børn omkring dig
  • er ansvarsbevidst og ikke er bange for udfordringer
  • har en god forståelse for sundhed og ernæring og er nysgerrig efter at lære mere

Om madhuset og Københavns madskoler
En madskole er en folkeskole, hvor mad, maddannelse og sundhed er en central, integreret del af skolens hverdag. På madskolerne er der optimale muligheder for kulinariske udfoldelser og for dannelse af ny madkultur. Formålet med madskolerne er at skabe variation og forskellighed i skolemaden – og selvfølgelig at bidrage til næringsrig, velsmagende, klimaansvarlig og inspirerende mad til eleverne. Madskolen skal altså ikke forveksles med hverken en kantine eller faget madkundskab, men er en slags 'mini-praktik', hvor eleverne fra 4.- 5. og 6. årgang prøver at være en del af hverdagen og produktionen i køkkenet. Og hvor det fælles måltid bl.a. bidrager til maddannelse, madmod og samarbejde. Vi laver så meget som muligt fra bunden i produktionen og med størst mulig respekt for bæredygtighedsprincipperne og Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi. Der er ikke et færdigt koncept for madskolerne, og hver madskole har sit eget udtryk og indhold. Dog er det en fast del af alle madskoler, at elever indgår i produktionen. Og vi har et 'madskolemanifest' udformet af Børne- og Ungdomsforvaltningen og skolerne, som vi forsøger at efterleve i vores hverdag.

Vi tilbyder et godt team, der brænder for madskolen sammen med eleverne.

Madsskolen på Ellebjerg Skole har eksisteret siden september 2024. Den har fra start været populær og har således en stor opbakning af forældre og børn med ca. 350 kuverter pr. dag, serveret ad to omgange. Madskolen ligger i skolens hovedbygning og har helt nyt køkken med tilhørende spiseområde til eleverne.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 06-14.00 mandag til fredag. Der vil lejlighedsvis opstå behov for eftermiddags- eller aftenarbejde ved elevrelaterede arrangementer eller møder på skolen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (3F og Børne- og Ungdomsforvaltningen) og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ferie er fastlagt efter skolens årskalender. Pensionsordning er ligeledes obligatorisk og efter gældende regler i Børne- og Ungdomsforvaltningen. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger på skolens hjemmeside eller ved at kontakte afdelingsleder Anette Lauge 21 56 74 88.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 8. december 2025
Vi holder samtaler tirsdag den 16. december.