Køkkenleder til udflytterafdeling Ellingehus i Hundested

Søg jobbet

Drift og service
Øvrige
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være vores nye køkkenleder i en yderst velfungerende udflytterafdeling i Hundested?
Østerfælled Børnehus' udflytterafdeling, Ellingehus, søger en ny køkkenleder.

I Ellingehus i Hundested, har vi et dejligt stort hus med et godt køkken, træværksted, kæmpe have med urtehave, skov, svævebane, brombærkrat og udsigt til fjorden. Vi sætter dagligt værksteder op ude og inde, hvor børnene kan deltage. Om formiddagen inddeler vi børnene i seks små grupper, hvor vi laver målrettede pædagogiske aktiviteter. Vi prioriterer nærværet med børnene højt, da alle skal trives for at kunne udvikle sig. Vi har et tæt samarbejde mellem køkkenet og de to stuers børn og personale.

I Ellingehus er vi normeret til 52 børn, 26 børn på hver stue. Vi er fuldt besat af pædagoger i hele Østerfælled Børnehus, hvilket giver god ro omkring den pædagogiske udvikling, og dermed også i Ellingehus.

Du bliver en del af et team, der består af fire pædagoger, en afdelingsleder med to dage sammen med børnene, tre medhjælpere og en rengøringsmedarbejder med daglige timer som medhjælper. To af vores ansatte er fra lokalområdet og møder direkte ind i Ellingehus.

Vi har sidste år haft et spændende samarbejde med en rådgiver fra Meyers Madhus for at sætte fokus på at skabe de bedste rammer for det pædagogiske måltid.

Vi har et udvalg bestående af pædagoger, køkkenledere og ledelse, der i fællesskab har udarbejdet en mad- og måltidspædagogik for hele Østerfælled Børnehus. Det er et arbejde, vi stadig har i fokus, og der vil være mulighed for at søge et lignende forløb igen og komme på kursus i relevante emner vedrørende det pædagogiske måltid.

Vi tilbyder
Vi har en høj grad af psykologisk tryghed jf. en anonym måling blandt personalegruppen i 2025. En god tilsynsrapport for 2025 og trivselsmåling for 2025, som afspejler en høj pædagogisk kvalitet og et godt arbejdsmiljø med en sund feedbackkultur, hvor personalet holder af at komme på arbejde og anerkender hinanden for de gode indsatser hver dag. Vi har økologisk spisemærke i guld. Sidst, men ikke mindst har vi en afdelingsleder, der også har timer med børnene og tæt samarbejde med leder og afdelingsleder i børnehuset på Østerbro. Hele ledelsen i Østerfælled Børnehus prioriterer nærvær og synlighed for alle ansattes trivsel.

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse indenfor kost og ernæring og har flair for styring af økonomien
  • er stabil, smilende og udadvendt
  • har kendskab til børneernæring og lever op til gældende standarder
  • er god til at samarbejde med det pædagogiske personale
  • kan arbejde selvstændigt
  • har erfaring med hygiejneregler og egenkontrol og gode IT-færdigheder
  • er god til at inddrage enkelte børn i køkkenet

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Du er velkommen til en rundvisning i Ellingehus. Kontakt venligst ledelsen (Annbritt og Anders Menghini) på 29 20 04 95/82 56 25 19. Du kan også læse mere om Østerfælled Børnehus på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 23. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i Ellingehus på Amtsvejen 322 i Hundested tirsdag den 25. juni i tidsrummet kl. 09.30-14.30.