Køkkenfaglig medarbejder til plejehjemmet Huset William i Valby
Bliv en del af en arbejdsplads der bygger på nysgerrighed, ansvar, positiv indstilling og ærlighed
Vi søger en erfaren ernæringsassistent eller anden køkkenfaglig medarbejder til fastansættelse 37 timer om ugen og med ansættelse fra den 1. september 2025.
Stillingen indebærer arbejde hver tredje weekend fra kl. 8.00-15.00. Hvis færre timer ønskes, er dette også en mulighed.
Om os
Plejehjemmet Huset William har 56 beboere, og vi sætter deres trivsel, selvbestemmelse og velvære i centrum. Vores køkken er åbent alle årets hverdage fra kl. 7.00-15.00, og vi arbejder med høj kvalitet, bæredygtighed og økologi. Maden laves fra bunden med friske råvarer i sæson.
Vi tilbyder
Som en del af vores køkkenteam får du mulighed for at
- udnytte og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
- sætte dit præg på hverdagen i køkkenet
- blive en del af et mangfoldigt og engageret team
- arbejde i en organisation, hvor værdierne efterleves i praksis
- udvikle dig både fagligt og personligt
Du vil referere direkte til køkken- og rengøringslederen.
Vi forventer, at du
- har solid køkkenerfaring – gerne fra institutioner eller plejehjem
- har erfaring med at bage brød og kager
- trives i en hverdag med variation og faglige udfordringer
- har øje for bæredygtighed og optimal udnyttelse af råvarer
- ser ressourcer frem for begrænsninger
- har en åben og positiv tilgang til samarbejde og dialog
Om os som arbejdsplads
I Huset William bygger vi vores hverdag på nysgerrighed, ansvar, positiv indstilling og ærlighed. Vi ønsker at skabe en arbejdsplads og et hjem, hvor beboere, pårørende og medarbejdere oplever en mangfoldig, værdig og respektfuld hverdag.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger
For mere information er du velkommen til at kontakte køkken- og rengøringsleder Lena Jensen på 2328 3758.
Søg via linket senest fredag den 25. juli 2025
Samtaler afholdes løbende.