Kliniksygeplejerske til sygeplejeklinik på Langgadehus – faglighed, fordybelse og borgernær sygepleje
Har du lyst til at arbejde i en sygeplejeklinik med høj faglighed, fordybelse i specialiserede opgaver og tæt borgerkontakt? Brænder du særligt for sårpleje og klinisk sygepleje?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Sygeplejeklinikken på Langgadehus søger en engageret og fagligt stærk kliniksygeplejerske til en fast stilling i dagvagt.
Et job med faglig fordybelse og variation
Som kliniksygeplejerske hos os bliver du en central del af vores sygeplejetilbud til borgere, der kommer i klinikken til planlagte og akutte sygeplejeopgaver. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, systematisk og med høj faglig kvalitet.
Du kommer bl.a. til at arbejde med
- sårvurdering, sårbehandling og sårpleje – både simple og komplekse sår
- kliniske sygeplejeopgaver som injektioner, kateterpleje, medicinhåndtering, prøvetagning m.m.
- opfølgning på behandlinger og forløb i tæt samarbejde med borger, læge og øvrige samarbejdspartnere
- vejledning og undervisning af borgere i egenomsorg og behandling
- dokumentation og kvalitetssikring af sygeplejefaglige indsatser
- tværfagligt samarbejde med hjemmesygepleje, terapeuter, læger og andre relevante aktører
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- er uddannet sygeplejerske
- har specialerfaring med sår (eller stor interesse for at opbygge den)
- gerne har tidligere erfaring fra klinikarbejde
- arbejder struktureret og trives med selvstændigt ansvar
- har gode pædagogiske evner og kan formidle faglig viden til borgere
- er imødekommende, professionel og har stærke kommunikationsevner
- trives i et miljø, hvor kvalitet, faglighed og samarbejde er i fokus
Hvad tilbyder vi?
- et fagligt spændende og selvstændigt job i en velfungerende sygeplejeklinik
- mulighed for faglig fordybelse og specialisering – særligt inden for sår
- gode kollegaer og stærkt samarbejde
- en nærværende og engageret ledelse
- løbende faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
- et arbejdsmiljø præget af respekt, humor og høj faglig stolthed
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederne af sygeplejegruppen Susanne Frølander på 21 27 27 06 eller Margit Jessen på 40 12 59 31.
Søg via linket senest torsdag den 22. januar 2026
Vi afholder samtaler den 26. januar 2026 i tidsrummet kl. 11.00-18.00.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.