KKFO-leder til fritidsinstitutionen ved Den Classenske Legatskole

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du stå i spidsen for vores KKFO via en åben, tydelig og engageret ledelsesstil?

Og vil du være med til fortsat at udvikle fritidsinstitutionen i samarbejde med personalet, børnene og forældrene?

Vi søger en pædagogisk uddannet KKFO-leder, som

  • har et stærkt positivt ressourcesyn på børn, forældre og personale
  • er synlig gennem nærværende, faglig ledelse
  • er en stærk personaleleder, som tør at sætte retning 
  • har et godt overblik og en god struktur over administrative opgaver, så vi sikrer et ordentligt og trygt arbejdsmiljø, hvor personalet kan koncentrere sig om det vigtige: børnenes udvikling og trivsel
  • ønsker et konstruktivt og fagligt tæt samarbejde med den øvrige ledelse, så der kan ledes på tværs af organisationen til børnenes bedste, og som tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab
  • har fokus på forældresamarbejdet
  • er uddannet pædagog
  • har erfaring fra fritidspædagogisk praksis og har fagligheden på plads
  • har lyst til at være ansigtet udadtil for fritidsinstitutionen ved Den Classenske Legatskole

Lidt om os
Fritidsinstitutionen ved Den Classenske Legatskole ligger i Indre By tæt på Rådhuspladsen og Nørreport station.

KKFO´en er placeret på én matrikel i Farvergade, hvor vores børnehaveklasser går til efter skole, og en anden matrikel i Linnésgade og Nørre Voldgade, hvor vores fra børn 1. til 3. klasse køres til i busser efter skole. Selv om vi er på flere adresser, har vi en fælles kultur. Det kommer blandt andet til udtryk i vores planlægning og struktur i afdelingerne og ikke mindst i pædagogikken.

Vores børn er søde og glade, trives i hverdagen, og glæder sig til at komme på KKFO til nogle af vores gode traditioner som sommerfest, skovture, vandkamp, robotværksted m.m.

Vores tilsynsrapport er udelukkende med grønne anmærkninger, og det er vi stolte af.

Vi arbejder med børnenes demokratiske dannelse og anerkendende pædagogik, og vi har fokus på at binde læringsrum sammen mellem skole og KKFO. Vi har sammen været på kursus i A-guide og co-teaching, og det er blandt andet med udgangspunkt i disse kurser, at vi styrker samarbejdet om børnene med skolen.

I det daglige arbejder vi med at dele faglig undren baseret på konstruktiv dialog-metoden. Vi arbejder også med rummenes indretning og funktion, de voksnes tydelige roller, og vi har været på kursus i professionel forældredialog.

Hverdagen understøttes af vores KKFO-råd, som er aktivt og konstruktivt, og vi har et godt samarbejde med vores øvrige forældre.

Fritidsinstitutionen er normeret til 205 børn og med 25 pædagoger, studerende og medhjælpere. Vi er en mangfoldig medarbejdergruppe med lav personaleomsætning, og trivselsmålingen fra 2025 peger på, at vi har et godt arbejdsmiljø, hvilket vi også er stolte af at have skabt sammen.

Skolen er tosporet, med lidt over 500 elever, men har lige nu tre spor i børnehaveklassen på grund af stor søgning til skole og KKFO fra eget grunddistrikt.

Mangfoldige Børnefællesskaber
I Københavns Kommune er der politisk blevet vedtaget et ambitiøst program for, at flere børn kan være med i den almene folkeskole og KKFO. Det kan du læse meget mere om på siden Mangfoldige børnefællesskaber i skoler og dagtilbud.

Det skal vi sammen arbejde med fremadrettet, og det bliver derfor en del af vores samlede opgaver på KKFO og skole.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Stillingen er ledig fra den 1. november 2025, og vi ønsker, at du kan tiltræde så tæt på dette tidspunkt, som muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Du er velkommen til at besøge KKFO´en. Ring derfor til skolen på 33 66 21 90 for en aftale med skoleleder Lars Rye Vadmand.

Få mere information om KKFO i Tilsynsrapporten fra 2024, og om skolen på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis samt øvrige relevante dokumenter.

Søg via linket senest torsdag den 2. oktober 2025
Første samtalerunde afholdes tirsdag den 7. oktober fra klokken 15.00, og anden runde mandag den 20. oktober fra klokken 16.00.