KKFO Borgen søger præcis dig, der har stor erfaring som pædagogmedhjælper

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Hvis du vil være med til at skabe stabilitet for vores skønne børn, får du til gengæld masser af dage fyldt med liv og glade børn.

Vi har en ledig pædagogmedhjælperstilling på 24 timer ugentligt i vores børnehaveklasse.

Det forventer vi af dig
Vi forventer, at du har erfaring fra at arbejde indenfor det pædagogiske område. Du skal være en stabil, troværdig og ansvarlig voksen, som både kolleger og børn kan regne med.

Det er vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner og kan lide et tæt samarbejde i et lille team. Du skal have øje for de mangeartede opgaver og kunne tilbyde alt fra bål og udeliv til leg med Lego og bevægelse. Du er initiativrig og vild med at sætte aktiviteter i gang, men kan samtidig også tage del i praktiske opgaver.

Vi kan tilbyde  
Vi kan tilbyde en engageret personalegruppe med en god fordeling i køn og alder. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi har en god normering og mange spændende opgaver, og hvor du har mulighed for indflydelse på dit arbejde.

Vi har desuden et godt kollegialt samarbejde med et godt arbejdsmiljø – og et højt humør. I vores kontakt til børn, kollegaer og forældre tager vi udgangspunkt i Københavns Kommunes værdier: tillid, dialog, ligeværd og respekt.

Om os
Fritidsinstitutionen KKFO Borgen hører til Heibergskolen og er normeret til ca. 200 børn i alderen 5-10 år og har 17 medarbejdere. Institutionen er fordelt på to matrikler: Det Store Hus på Gl. Kalkbrænderivej 4 og Villaen på Gl. Kalkbrænderivej 9.

Løn- og ansættelsesforhold   
Stillingen er på 24 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 

Din arbejdstid er hver dag imellem klokken 12:00-17:00 undtagen fredag, hvor det er klokken 10:00-17:00. I ferieperioder har vi en åbningstid fra klokken 07:00-17:00.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Kontakt KKFO-leder Ruqiya Saleh på ruqiys@kk.dk eller 24 85 60 51, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen.

Søg via linket senest mandag den 8. december 2025
Der vil løbende være ansættelsessamtaler.