Jurist til styrket visitation på botilbudsområdet til Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du spille en central rolle i at styrke kvalitet, retssikkerhed og ensartethed i visitationen til botilbud – og være med til at omsætte politiske og faglige ambitioner til praksis?

Så søger Socialforvaltningen i Københavns Kommune en jurist til en nøglestilling i Din Sociale Indgang.

Om stillingen
Som jurist i Din Sociale Indgang får du en vigtig rolle i den samlede faglige og juridiske omstilling af visitationen til botilbud for voksne (18+ år). Stillingen er tæt knyttet til et investeringsforslag, der skal sikre mere præcise målgruppevurderinger, bedre dokumentation og det rette match mellem borger og tilbud.

Du arbejder praksisnært sammen med sagsbehandlere, faglige ledere og ledelsen og bidrager til, at afgørelser og visitationsprocesser er juridisk korrekte, fagligt velfunderede og ensartede på tværs af forvaltningen.

Stillingen kombinerer juridisk specialviden med udviklings- og implementeringsopgaver og er central for realiseringen af både faglige og økonomiske mål på botilbudsområdet.

Dine opgaver

Dine primære opgaver vil bl.a. være at

  • Sikre den juridiske kvalitet i visitationen til botilbud og i afgørelser om boramme, målgruppe og konkrete ydelser
  • Yde juridisk sparring og rådgivning til sagsbehandlere i komplekse og principielle sager
  • Understøtte sammenhængen mellem VUM 2.0-udredning, vurdering af støttebehov og visitation
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af fælles juridiske retningslinjer, arbejdsgange og skabeloner
  • Bidrage til kompetenceudvikling, herunder undervisning af sagsbehandlere
  • Medvirke til opbygning og gennemførelse af ledelsestilsyn på sagsniveau
  • Indgå i implementeringen af den samlede omstilling af visitationen i tæt samarbejde med ledelse og evt. projektleder.

Rollen er ikke en traditionel kontrolfunktion, men en synlig og tilgængelig understøttelsesfunktion, der arbejder tæt på praksis.

Hvem er vi?
Du bliver en del af Centerteamet i Din Sociale Indgang, som er forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Centerteamet blev etableret pr. 1. januar 2025 og har til opgave at sikre høj juridisk og faglig kvalitet på tværs af myndighedsområderne.

Du indgår i et stærkt juridisk miljø sammen med andre jurister og juridiske chefkonsulenter og samarbejder tæt med sagsbehandlere og ledere på både unge- og voksenområdet.

Om dig

Vi forestiller os, at du

  • Er cand.jur. eller cand.soc.jur.
  • Har viden om, eller stor interesse for, serviceloven og botilbudsområdet
  • Har forståelse for myndighedsarbejde og socialfaglig praksis – gerne med erfaring fra konkret sagsbehandling
  • Trives i krydsfeltet mellem jura, faglighed og implementering.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Kan formidle kompleks jura klart og anvendeligt til kolleger med anden faglig baggrund
  • Har blik for både retssikkerhed, faglig kvalitet og ressourceanvendelse
  • Arbejder struktureret og systematisk og har sans for dokumentation
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til en stærk fagkultur.

Vi tilbyder

  • En nøglestilling i en større faglig omstilling med politisk og ledelsesmæssig bevågenhed
  • Mulighed for at sætte tydeligt præg på visitationspraksis og kvalitet på botilbudsområdet
  • Et stærkt tværfagligt og juridisk miljø med gode sparringsmuligheder
  • En hverdag med både faglig fordybelse og tæt praksiskontakt
  • Fleksible arbejdsforhold og fokus på trivsel og work-life balance.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for akademikere ansat i kommuner.
  • Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. maj 2026.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte juridisk chefkonsulent Mie Vejen Ritter på 23 84 42 06 eller teamleder Helle Mamsen på 29 32 22 84.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 9. marts 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 12. Vi vil som forberedelse til samtalen sende en case, som vi vil snakke om til samtalen.