Jurist til strategisk byudvikling i København
Vil du være med til at drive byudviklingen og skabe rammerne for fremtidens København?
Så bliv en del af Kontoret for Planlægning på Københavns Rådhus, hvor vi arbejder på at skabe verdens bedste by.
Hvem er vi?
Kontoret for Planlægning har ansvar for byens overordnede fysiske udvikling inklusiv de store byudviklingsområder som Nordhavn, Jernbanebyen, Østhavnen og udvikling af kommunens egne arealer. Vi har ansvaret for Københavns kommuneplanstrategi og kommuneplan, og vi arbejder også med en række strategiske projekter, heriblandt biodiversitet og kulturarv.
Vi har vores hverdag på det historiske Københavns Rådhus. Vores opgaver har stor politisk bevågenhed, og hver eneste dag arbejder vi for, at gøre København til en bedre by at bo, arbejde og leve i. Kontoret har en vigtig rolle i at sørge for, at byen udvikles, så den kan rumme den forventede befolkningsvækst, samtidig med at byen udvikler sig i den rette økonomiske, sociale, klimamæssige og bæredygtige balance.
Kontoret for Planlægning er en del af Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Centeret består af seks kontorer, som alle arbejder med kommunens overordnede byudvikling, herunder kommuneplanlægning, trafikplanlægning, Lynetteholm, vækst og erhverv, kriminalitetsforebyggelse, kommunens selskaber og rettigheder.
Hvem søger vi?
Vi søger en jurist (special- eller chefkonsulent) med erfaring med plan- og miljøret fra eksempelvis stat, kommune eller advokatbranchen, som ønsker at arbejde med den overordnede, fysiske planlægning af København. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation. Du har gåpåmod, samarbejdsevner og kan håndtere komplekse juridiske problemstillinger.
Vi lægger vægt på, at du har flere af disse kompetencer
- Plan- og miljøfaglig viden og kendskab til kommune- og lokalplanlægning
- Kvalitetsbevidst, grundig og kan bevare det gode humør og overblikket i en travl hverdag
- Løsningsorienteret og god til at se muligheder
- Kan se dig selv i rollen som rådgiver og sparringspartner for kontorets byplanlæggere.
- Har stærke samarbejdsevner og er god til at indgå i dialog med kommunens øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere.
- God til at indgå i et team og samtidig løse opgaver selvstændigt
- God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og evner at formidle kompliceret stof letforståeligt
- Mod på de udfordringer og muligheder, som en til tider uforudsigelig kommunal hverdag byder på.
Hvad får du?
Vi tilbyder en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger gør en forskel for udviklingen af København. Vi varetager flere af de største byudviklingsprojekter i Danmark i tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører.
Du skal fungere som sparringspartner for kontorets planlæggere i juridiske spørgsmål, eksempelvis relateret til kommuneplanen, udvikling af kommunens egne grunde, byudviklingsområderne og miljøvurderinger. Du vil også blive ansvarlig for kommunens indgåelse af udbygningsaftaler og andre selvstændige opgaver.
Vi er et kontor på ca. 25 medarbejdere med en bred faglighed – bl.a. arkitekter, ingeniører, geografer og antropologer, som du til daglig vil arbejde tæt sammen med.
Du vil blive kontorets eneste jurist, men du kan sparre juridisk med de øvrige jurister i Center for Byudvikling og på den resterende del af Rådhuset.
Det er en forudsætning for arbejdet, at vi samarbejder og hjælper hinanden, og derfor lægger vi også stor vægt på godt kollegaskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Fuldtidsansættelse med ønsket tiltrædelse til februar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer, erfaring og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Økonomiforvaltningen lægger vægt på personlig udvikling og kompetenceudvikling, og vi vægter balance mellem arbejde og fritid/familie.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planchef Mads Monrad Hansen på 27 62 21 95 eller teamleder Maja Busck på 51 37 23 65.
Søg stillingen via linket senest onsdag den 3. december 2025
Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er én ud af i alt syv forvaltninger. Økonomiforvaltningen varetager de overordnede og koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, økonomisystem, personale, fysisk planlægning, informationsvirksomhed og den generelle udvikling i øvrigt. Desuden varetager Økonomiforvaltningen sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og Overborgmesteren. Se mere om Københavns Kommune på www.kk.dk