Jurist med interesse for det mellemkommunale område til centerteamet i Din Sociale Indgang i Socialforvaltningen
Vil du arbejde med komplekse juridiske problemstillinger i krydsfeltet mellem jura, økonomi og social indsats – og samtidig være med til at opbygge et fagligt miljø?
Så er du måske vores nye jurist i centerteamet i Din Sociale Indgang, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Om stillingen
Som jurist på det mellemkommunale område får du en central rolle i arbejdet med mellemkommunal refusion, handle- og betalingskommuneproblemstillinger. Stillingen kombinerer konkret sagsbehandling, faglig rådgivning og videndeling og giver dig mulighed for både fordybelse og bred kontakt på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver vil bl.a. være
- behandling af komplekse og principielle sager om mellemkommunal refusion og betalingsansvar
- dialog og forhandling med andre kommuner samt kontakt til Ankestyrelsen
- juridisk rådgivning og sparring til sagsbehandlere og ledelse
- undervisning og formidling af regler og praksis på det mellemkommunale område
- bidrag til udvikling af arbejdsgange, praksis og fælles faglig standard i et nyetableret team
Opgaverne tilrettelægges med udgangspunkt i dine kompetencer og interesser og i tæt samarbejde med dine kolleger.
Om os
Du bliver en del af centerteamet i Din Sociale Indgang, som er forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Centerteamet er etableret pr. 1. januar 2025 som led i en større omorganisering og har til opgave at understøtte høj juridisk kvalitet i sagsbehandlingen på både børne- og voksenområdet.
I teamet er vi
- 10 jurister på voksenområdet og 14 jurister på børneområdet
- to juridiske chefkonsulenter med fagligt ledelsesansvar
Du vil indgå i et mindre team på det mellemkommunale område sammen med en anden jurist og en socialrådgiver. Teamet arbejder tæt sammen og har løbende mulighed for at deltage aktivt i konkrete sager.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- er cand.jur. eller cand.soc.jur.
- har interesse for (eventuelt erfaring med) det mellemkommunale område
- trives med både fordybelse og samarbejde
- har lyst til og erfaring med at formidle jura klart og anvendeligt til kolleger med anden faglig baggrund
Derudover lægger vi vægt på, at du
- arbejder systematisk og grundigt
- er tryg ved at undervise og indgå i faglige drøftelser
- har et stærkt etisk og borgerrettet perspektiv
- møder både borgere og kolleger i øjenhøjde
Vi tilbyder
- et alsidigt og meningsfuldt job med høj faglighed og samfundsmæssig betydning
- et stærkt juridisk miljø, hvor vi prioriterer faglig sparring højt
- en hverdag, der er uforudsigelig, men aldrig kedelig
- et kollegialt fællesskab og et uformelt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor
- fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel og work-life balance, herunder gode muligheder for hjemmearbejde
Ansættelsesvilkår
Derer tale om en fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april 2026.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen eller arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte juridisk chefkonsulent Mie Vejen Ritter på 23 84 42 06 og teamleder Helle Mamsen på 29 32 22 84.
Vi beder om, at du vedlægger ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 9. februar 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.