IT-supporter til Service Desk i BUF IT

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at levere fremragende IT-support med et smil?
Ønsker du at hjælpe vores lærere og pædagogiske medarbejdere med IT-udfordringer, så de kan fokusere på deres kerneopgaver omkring børnene?

Så er BUF IT (BIT) måske din næste arbejdsplads – vi søger en ny holdspiller til vores Service Desk.

Du bliver en del af BUF IT’s (BIT's) Service Desk, hvor du håndterer skriftlige og telefoniske henvendelser fra pædagogiske medarbejdere vedrørende IT på skoler og i dagtilbud, fx Aula, Office 365, login, netværk og IT-udstyr. Du vil også være med til at udarbejde vidensartikler og vejledninger til både intern og ekstern brug.

Vi vægter hurtig, serviceminded og effektiv problemløsning, som vi opnår gennem tæt samarbejde internt i Service Desken og med vores øvrige kolleger i BUF IT. Vi har fokus på løbende optimering og effektivisering af vores arbejdsgange, herunder udforskning af nye systemer og teknologier til fremtidens IT-support.

Vi søger en ny kollega, der

  • yder imødekommende, tålmodig og kompetent support til pædagogiske medarbejdere både skriftligt og telefonisk med forståelse for deres ofte travle og hektiske hverdag
  • mestrer mundtlig og skriftlig kommunikation og kan oversætte tekniske løsninger og processer til et forståeligt sprog for brugerne
  • brænder for at udarbejde og opdatere vejledninger og vidensdatabaseartikler til pædagogiske medarbejdere og kolleger
  • ser videndeling og samarbejde som en naturlig del af sin arbejdsdag

Vi forestiller os, at du er

  • uddannet indenfor it og har erfaring med it-support fra tidligere jobs eller har en pædagogisk eller administrativ baggrund med solid erfaring i anvendelsen af it på skoler og/eller dagtilbud
  • nysgerrig af natur, brænder for at lære nyt og er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer
  • medskaber af et positivt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og respekt for hinandens forskelligheder

Om os
Du kommer til at arbejde i BUF It-drift i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi sikrer drift, support og udvikling af den pædagogiske it og it-udstyr på kommunens skoler og dagtilbud. Vi tilbyder en arbejdsplads med frihed under ansvar og en uformel tone, hvor det skal være sjovt og rart at komme på arbejde. Vi vægter det gode, kollegiale samarbejde.
 
Børne- og Ungdomsforvaltningen har til opgave at sikre grunduddannelse og dagpasningstilbud til alle Københavns børn og unge. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Lønnen fastlægges efter gældende HK-overenskomst og forhandles via tillidsrepræsentant. Tiltrædelse snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
 
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Service Desk-koordinator Anette Vilstrup Kruse på 20 44 93 21/d85j@kk.dk eller it-konsulent Maria Christine Grøn på 51 62 32 62/FQ6X@kk.dk.

Søg via linket senest søndag den 10. august 2025

Børne- og Ungdomsforvaltningen har til opgave at sikre grunduddannelse og dagpasningstilbud til alle Københavns børn og unge. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på www.kk.dk.