IT-sikkerhedskonsulent til team Teknisk Risikostyring i Koncern IT

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du få AI til at rime på IT-sikkerhed – eller kan du synge en sang om IT-risikostyring?

København har over 45.000 medarbejdere, mere end 1.000 IT-systemer og porteføljen vokser fortsat – ikke mindst med AI-funktionalitet. Vi søger dig, der har kompetencer og gåpåmod til at hjælpe os med at holde både nye og gamle IT-systemer indenfor kommunens risikotolerance.

Om stillingen
Til serviceområde Operationel Sikkerhed søger vi en IT-sikkerhedskonsulent til teamet Teknisk Risikostyring. Du bringer relevant erfaring eller uddannelse indenfor IT-risikovurderinger ind i et af Danmarks mest komplekse IT-landskaber – og du vil kunne få mulighed for at skærpe dine evner indenfor sikkerhed i såvel AI, OT, CIS18, software og klassiske IT-applikationer.

Du får reel indflydelse fra dag ét – på metoder, processer og din egen arbejdsdag.

Du kan se frem til at

  • gennemføre risikovurderinger af IT-systemer, AI-løsninger, software og infrastruktur
  • rådgive kolleger og projekter om risikohåndtering på tværs af kommunens mange forskelligartede opgaver
  • hjælpe organisationen med at forstå og håndtere tekniske risici forbundet med deres IT-løsninger, herunder ny teknologi
  • bidrage til at videreudvikle og effektivisere vores metoder for IT-risikostyring
  • formidle tekniske risici til både fagkolleger og ikke-tekniske interessenter
  • samarbejde tæt med kommunens CISO-funktion om modenhed og praksis.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, der prioriterer videndeling og hjælper hinanden på tværs.

Om dig
Du har måske flere års erfaring inden for IT-sikkerhed eller IT-risikostyring og er vant til at arbejde selvstændigt med komplekse risikovurderinger. Måske har en relevant uddannelse indenfor IT-sikkerhed og det nødvendige drive til at tage livgreb med kommunen. Derudover forestiller vi os, at du

  • har konkret erfaring med IT-risikovurderinger, gerne fra en større organisation eller komplekst IT-miljø, eller fra din uddannelse
  • har grundlæggende kendskab til indholdet i bl.a. ISO 27001,-2 og -5 og certificeringer indenfor IT-sikkerhed og risikostyring er en fordel
  • er nysgerrig på kunstig intelligens og de sikkerhedsmæssige spørgsmål, der følger med – teknisk AI-erfaring er et klart plus
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, men også trives, når opgaven løses i fællesskab
  • har lyst til at bidrage aktivt til teamets faglige udvikling og sætte dit præg på metoderne

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse den 1. december 2026. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Heidi Christiansen på 30 36 52 23.

Søg via linket senest onsdag den 21. oktober 2026

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige IT-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker IT-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.