Instruktør til Nytteindsatsen i Jobcenter København
Hos Jobcenter København, Nytteindsatsen vil vi gerne sætte nye standarder for indsatsen med at hjælpe borgere videre i job. Det forudsætter, at vi hele tiden bliver endnu bedre til at matche borgernes forskellige baggrunde og kompetencer med virksomhedernes behov for arbejdskraft. Derfor søger vi en instruktør, som brænder for at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet.
Med den nye kontanthjælpsreform arbejder vi nu med borgere, der er omfattet af arbejdspligten. Det stiller nye krav til både vores indsats og arbejdsmetoder. Vi er stadig i implementeringsfasen og i gang med at udvikle forskellige værkstedsforløb, som skal understøtte borgernes deltagelse.
Som instruktør får du en central rolle i at sikre borgernes deltagelse og engagement. En stor del af din arbejdstid vil foregå ude i det grønne, hvor du leder en gruppe borgere i den praktiske del af indsatsen. Her arbejder vi med naturgenopretning og bekæmpelse af invasive arter – primært på Amager Fælled og Vestvolden i Brønshøj.
En integreret del af jobbet er også omvendt jobformidling, hvor du i tæt samarbejde med beskæftigelseskonsulenter arbejder målrettet på at skabe kontakt mellem borger og virksomheder med det klare mål at få borgerne videre i ordinær beskæftigelse.
Målgrupperne i Nytteindsatsen er primært jobparate kontanthjælpsmodtagere.
I jobbet skal du
- instruere et hold borgere i praktisk grønt arbejde
- være indstillet på at møde jobparate borgere i øjenhøjde og arbejde helhedsorienteret
- være opsøgende i forhold til etablering af et stærk virksomhedsnetværk
- understøtte borgerne med relevante tilbud, opkvalificering og uddannelse
- motivere borgere til hurtigst muligt at blive selvforsørgende
- sikre progression og resultater hos den enkelte borger
- lave opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at åbne dørene for den enkelte borger i forhold til job og praktik
- matche borgere til egne og kollegaers jobordre
- dokumentere og registrere i relevante IT-systemer
Vi forventer, at du
- er i besiddelse af et kørekort B
- kan hoppe i arbejdstøjet og sikkerhedssko
- kan skabe relationer og trives med det motiverende samarbejde med ledige borgere
- er god til hurtigt at forstå behov og formidle dem internt i organisationen
- har mod på at arbejde resultatorienteret og med korte deadlines
- kan navigere i en omskiftelig hverdag med mange forandringer
Arbejdspladsen du bliver en del af
Vi har et attraktivt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på god trivsel i hverdagen. Det betyder, at medarbejderne har indflydelse på deres eget arbejde og de betingelser, arbejdet foregår under. Du får en grundig oplæring og introduktion til arbejdspladsen og opgaverne samt mulighed for løbende sparring med kolleger og ledere. Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt arbejde i en organisation med omkring 640 medarbejdere. Center for Beskæftigelse og Erhverv er præget af høj faglighed og dygtige og engagerede kolleger.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsesstedet er Sydbanestien 6 i København SV og Frederikssundsvej 358A i Brønshøj. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingschef Kassem El-Kassem på 27 24 06 40.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Vi indkalder til samtaler løbende.