Innovativ instruktør til Nytteindsatsen: Skab bro mellem naturprojekter og jobmuligheder
Hos Jobcenter København – Nytteindsatsen vil vi gerne sætte nye standarder for indsatsen med at hjælpe borgere videre i job. Det forudsætter, at vi hele tiden bliver endnu bedre til at matche borgernes forskellige baggrunde og kompetencer med virksomhedernes behov for arbejdskraft. Derfor søger vi en instruktør, som brænder for at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet
Med den nye kontanthjælpsreform arbejder vi nu med borgere, der er omfattet af arbejdspligten. Det stiller nye krav til både vores indsats og arbejdsmetoder. Vi er stadig i implementeringsfasen og i gang med at udvikle forskellige værkstedsforløb, som skal understøtte borgernes deltagelse.
Som instruktør får du en central rolle i at sikre borgernes deltagelse og engagement. En stor del af din arbejdstid vil foregå ude i det grønne, hvor du leder en gruppe borgere i den praktiske del af indsatsen. Her arbejder vi med naturgenopretning og bekæmpelse af invasive arter – primært på Amager Fælled og Vestvolden i Brønshøj.
En integreret del af jobbet er også omvendt jobformidling, hvor du i tæt samarbejde med beskæftigelseskonsulenter arbejder målrettet på at skabe kontakt mellem borger og virksomheder – med det klare mål at få borgerne videre i ordinær beskæftigelse.
Målgruppen i Nytteindsatsen er primært jobparate kontanthjælpsmodtagere.
I jobbet skal du
- instruere en gruppe borgere i praktisk grønt arbejde
- være indstillet på at møde jobparate borgere i øjenhøjde og arbejde helhedsorienteret
- være opsøgende i forhold til etablering af et stærkt virksomhedsnetværk
- understøtte borgerne med relevante tilbud, opkvalificering og uddannelse
- motivere borgere til hurtigst muligt at blive selvforsørgende
- sikre progression og resultater hos den enkelte borger
- lave opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at åbne døre for den enkelte borger i forhold til job og praktik
- matche borgere til egne og kollegaers jobordre
- dokumentere og registrere i relevante IT-systemer
Vi forventer, at du
- er i besiddelse af et kørekort B
- kan hoppe i arbejdstøjet og sikkerhedssko
- kan skabe relationer og trives med det motiverende samarbejde med ledige borgere
- er god til hurtigt at forstå behov og formidle dem internt i organisationen
- har mod på at arbejde resultatorienteret og med korte deadlines
- kan navigere i en omskiftelig hverdag med mange forandringer
Arbejdspladsen du bliver en del af
Vi har et attraktivt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og en uformel omgangtone, og vi lægger vægt på en god trivsel i hverdagen. Det betyder, at medarbejderen har indflydelse på sit eget arbejde og de betingelser, arbejdet foregår under.
Du vil få en grundig oplæring og introduktion til arbejdspladsen og opgaverne samt mulighed for løbende sparring med kollegaer og ledere.
Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt arbejde i en organisation med omkring 640 medarbejdere. Center for Beskæftigelse og Erhverv er præget af høj faglighed og dygtige og engagerede kollegaer.
Ansættelsesstedet er Sydbanestien 6, 2450 København SV og Frederikssundsvej 358A, 2700 Brønshøj. Din ansættelse vil være tilknyttet Jobcenter København, Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Ansættelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kassem El-Kassem på 2724 0640.
Søg via linket senest onsdag d. 31. december 2025
Vi indkalder til samtaler løbende.
Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.