Inklusionspædagog til Sølvgades Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe trygge rammer, stærke fællesskaber og gode overgange for børn? 
På Sølvgades Skole søger vi en pædagog, der deler vores børnesyn og ønsker at arbejde med fællesskabet. 

Sølvgades Skole er Danmarks ældst fungerende folkeskole – den lille skole med det store hjerte. Vi er en to-sporet skole med ca. 450 elever og 32 dedikerede lærere og pædagoger. Vores motto er, at vi skal have lyst til at lære, være nysgerrige, selvstændige og ansvarlige. 

Som inklusionspædagog skal du bl.a. 

  • støtte elever i skolens fællesskaber, så alle får de bedste betingelser for læring og trivsel 
  • samarbejde tæt med lærere og pædagoger om at udvikle inkluderende læringsmiljøer 
  • facilitere netværksmøder med forældre 
  • bidrage med specialpædagogisk viden og praksis til gavn for både den enkelte, grupper og hele klasser

Udover arbejdet som inklusionspædagog vil du også skulle bruge tid på overgangsarbejdet med at skabe trygge overgange fra børnehave til skole, være bindeled mellem børnehaver, KKFO og indskolingen, samt understøtte børn og forældre i at få en god skolestart. 

Vi tager naturligvis for givet, at du er glad for at arbejde med børn, og søger derudover en pædagog, der

  • er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse
  • er optaget af at arbejde med børn i både små og større fællesskaber med blik for både den enkelte og fællesskabet
  • har erfaring med inklusionsarbejde og specialpædagogik
  • har stærke relationskompetencer og formår at møde børn, kolleger og forældre med tillid og respekt
  • har stærke og stabile samarbejdsevner og formår at tilpasse sig et travlt og dynamisk arbejdsmiljø
  • står stærkt kommunikativt både på skrift og i tale
  • har lyst til at arbejde med inklusion og mangfoldighed og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er fleksibel og lærevillig
  • kan og vil arbejde med et ressourceorienteret børnesyn og inddrage barnets/gruppens eget perspektiv som en naturlighed i din opgaveløsning

Vi tilbyder

  • en skole med stolte traditioner og blik for fremtiden
  • engagerede kolleger, der hjælper hinanden på tværs af årgange og fag
  • mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores inklusions- og overgangsarbejde
  • en hverdag præget af humor, fællesskab og høj faglighed

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timers om ugen, men kan forhandles ned i tid, hvis du ønsker det. Der er opstart den 1. april 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Er du interesseret – og tænker du ja, så send din ansøgning. Du er også meget velkommen til at ringe til skolens afdelingsleder Camilla Agersted på 33 66 57 38 for at høre nærmere.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 3. februar 2026
Vi holder samtaler torsdag den 5. februar.