Inklusionspædagog til Ørestad Skole (barselsvikariat)

Søg jobbet

Undervisning
Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Her er en helt unik chance for at være med til at videreudvikle inklusionsindsatsen på Ørestad Skole.

Ørestad Skole er profilskole i Ørestad med en virtuel æstetisk profil. Vi er en skole, hvor samhørighed, tryghed og anderledes læringsaktiviteter er væsentlige værdier. Skolen består i indeværende skoleår af ca. 750 elever på 33 klasser/basishold fra 0.- 9. årgang.

Vi tilbyder

  • spændende barselsvikariat som inklusionspædagog for børnehaveklasse til 9. klasse
  • et tæt, forpligtende samarbejde med skolens AKT-vejleder, inklusionspædagog og skolens ressourcecenter
  • en mulighed for at arbejde ud fra skolens værdigrundlag og børnesyn
  • en mulighed for at blive en del af en personalegruppe, der arbejder tæt sammen
  • med til at udvikle inklusionsindsatsen på Ørestad Skole
  • en arbejdsplads i smukke fysiske omgivelser og med eget madhus

Som inklusionspædagog på Ørestad Skole skal du

  • indgå i skolens ressourcecenter, koordinere og organisere arbejdet i skolens ressourcecenter
  • have erfaring med og viden om børn i udsatte positioner – meget gerne en viden for forskellige diagnoser
  • kunne håndtere pædagogiske problemstillinger og løse konflikter konstruktivt, anerkendende og inkluderende
  • kunne kommunikere mundtligt og skriftligt til forskellige modtagergrupper
  • kunne tilslutte dig skolens værdigrundlag og børnesyn, som det fremgår af skolens hjemmeside
  • være uddannet pædagog eller anden relevant uddannelse
  • have lyst til at tænke nyt og afprøve nye måder samtidig med, at vi sikrer trygheden
  • være robust og have gode samarbejdsevner, tålmodighed og humor
  • have erfaring/uddannelse i at arbejde med børnegrupper- skilsmisse/ skyggebørn/sorggrupper, vredeshåndtering og/eller skoleværing
  • have erfaring/mod på at indgå i et tæt samarbejde med lærere og forældre på skolen
  • have erfaring med at lave handleplaner, underretninger, pædagogiske notater m.v.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuldtid. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2025. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Pia Jepsen 30 46 56 42 i uge 27 og 28. Læs også mere på skolen hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 1. august 2025
Vi holder samtaler i uge 36/37.