Inklusionspædagog til KKFO'en ved Nørrebro Park Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe stærke børnefællesskaber og understøtte børn i trivsel, udvikling og deltagelse?
KKFO'en på Nørrebro Park Skole søger en engageret, relationsstærk og fagligt velfunderet inklusionspædagog.

Som inklusionspædagog bliver du en vigtig ressource i arbejdet med børn i indskolingen og KKFO'en – særligt børn i udsatte positioner eller børn, der har brug for støtte til at indgå i positive og meningsfulde fællesskaber. Du skal samarbejde tæt med pædagoger, forældre og skolens ressourcecenter omkring børns trivsel, deltagelse og udvikling.

Vi søger en pædagog, der brænder for inkluderende fællesskaber og som kan kombinere stærke relationskompetencer med et ressourceorienteret børnesyn. Du skal kunne arbejde både forebyggende, praksisnært og vejledende – med blik for både det enkelte barn og fællesskabet omkring barnet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at

  • understøtte børn i udsatte positioner og hjælpe dem ind i positive fællesskaber
  • igangsætte aktiviteter og fællesskaber, der styrker trivsel og deltagelse
  • observere børn og børnegrupper med fokus på udvikling og relationer
  • arbejde med handleplaner, dokumentation og opfølgning
  • vejlede og sparre med kolleger omkring inkluderende praksis
  • indgå i tæt samarbejde med lærere, ressourcecenter, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere

Vi søger en pædagog, der

  • er uddannet pædagog og gerne har erfaring med inklusionsarbejde eller specialpædagogik
  • har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende og tydeligt
  • er fagligt nysgerrig og tør reflektere over egen og fælles praksis
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag
  • ser den voksnes handlinger som afgørende for børns trivsel og udvikling
  • tror på, at børn gør det bedste, de kan

Vi tilbyder

  • et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • glade børn og en aktiv forældregruppe
  • et arbejdsmiljø med humor, energi og høj faglighed
  • tæt samarbejde mellem KKFO, skole og ressourcecenter
  • fastlagt forberedelsestid til refleksion, dokumentation og planlægning af inkluderende indsatser
  • mulighed for at præge og udvikle den inkluderende praksis
  • en meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for børnene

Du kan vælge at arbejde ud fra en skoleårsnorm – uddybning kan ske til samtalen.

Vores børnesyn
I KKFO'en arbejder vi ud fra et ressourceorienteret og helhedsorienteret børnesyn.

Vi tror på, at

  • børn lærer og trives i fællesskaber
  • børn ikke er problemet – de viser problemet – vi kigger bag om adfærden
  • børn gør det bedste, de kan, ud fra deres forudsætninger

Vi arbejder aktivt for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn oplever deltagelse, tryghed og udvikling. Vi ser det som de voksnes ansvar at skabe de rette rammer og være tydelige rollemodeller i børnenes hverdag.

Ansættelsesvilkår
Sttillingen er en fastansættelse på 35-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Olivier Pramming på 61 22 73 67.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 21. juni 2026