Inklusionspædagog til Christianshavns Skole
Christianshavns Skole er optaget af at skabe gode lærings- og trivselsmiljøer for børn og deres voksne omkring dem. Her mangler vi dig, der er optaget af at skabe miljøer, hvor børn trives.
Du skal være god til at være opsøgende og arbejde selvstændigt. Hverdagen er travl, og du skal kunne have mange bolde i luften.
Vi forestiller os at du er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med inkluderende læringsmiljøer.
Du bliver en del af vores ressourcecenter, hvor vi arbejder med opdateret viden om inklusion og deltagelsesmuligheder for alle børn, som en nødvendig forudsætning for at kunne varetage jobbet.
At tænke ud af boksen og turde stå på isflagen er en klar fordel. Vi arbejder bedst med at afprøve muligheder og justere undervejs.
Du skal kunne tage barnets perspektiv og samtidig have respekt for den kontekst, som barnet er i. Vi ynder at italesætte, at børn gør det bedste, de kan, og at det er de voksne, der er omkring barnet, der er ansvarlige for at dette lykkes bedst muligt.
Det er også vigtigt, at du er systematisk og organiseret og erfaren med at kommunikere og dokumentere på skrift.
Dine samarbejdspartnere vil være medarbejdere på skolen (lærere og pædagoger) samt ledelsen, hvor du vil skulle arbejde tæt sammen med leder af RC og leder af fase I.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil blandt andet være
- observation, sparring og vejledning
- støttefunktion på konkrete børn
- udvikling af mellemformer og organisering af skolens tiltag på området
- samtaleforløb med børn og familier
- coteaching-forløb i klasser om inkluderende læringsmiljøer
- iværksættelse af konkrete tiltag
Christianshavns Skole er mangfoldig lokal byskole med omkring 800 elever. Det er en stabil personalegruppe bestående af cirka 65 lærere og 25 pædagoger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35-37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. marts 2026.
Stillingen er omfattet af gældende overenskomst
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til pædagogisk afdelingsleder og leder af RC Elisabet Løvland på 29 12 58 35 eller afdelingsleder Line Rugholt på 29 64 24 58.
Søg via linket senest fredag den 6. februar 2026