Inklusionspædagog med drivkraft til udvikling af stærke fællesskaber på Sortedamskolen
Vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – og samtidig stå i spidsen for udviklingen af en ny mellemform?
På Sortedamskolen søger vi en fagligt ambitiøs, relationsstærk og motivationsskabende inklusionspædagog, der brænder for at udvikle inkluderende læringsmiljøer og stærke børnefællesskaber.
Du bliver en del af vores ressourceteam bestående af en inklusionspædagog og tre LKT-medarbejdere. Sammen arbejder vi systematisk og praksisnært med at styrke deltagelsesmulighederne for alle elever – både i klasserne og i mindre fællesskaber.
En central opgave i stillingen bliver at udvikle og drive en mellemform i vores kommende “Mellemrum” – et målrettet tilbud til elever, der i perioder har brug for en særlig ramme for at kunne trives, lære og indgå i fællesskabet.
Dine vigtigste opgaver
- Udvikle inkluderende læringsmiljøer i tæt samarbejde med inklusionspædagog, lærere og pædagoger
- Facilitere faglig refleksion over praksis og bidrage med nye handlemuligheder
- Udarbejde, gennemføre og evaluere individuelle og gruppebaserede forløb
- Udvikle og forankre mellemformen i “Mellemrum”
- Udarbejde kvalificeret skriftlig dokumentation og handleplaner
- Vejlede og sparre med personale og forældre omkring elever i udsatte positioner
Vi forventer, at du
- Har relevant pædagogisk uddannelse og praksiserfaring indenfor specialområdet – det er et plus, hvis du har erfaring med skolevægring
- Arbejder ressourceorienteret, systemisk og anerkendende
- Har erfaring med arbejdet i og omkring børnefællesskaber
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
- Er stærk i relationsarbejde og tydelig i din kommunikation
- Trives i et forpligtende og tværfagligt samarbejde
- Kan bevare overblikket og handle professionelt i komplekse situationer
- Har erfaring med skriftlig dokumentation og handleplansarbejde
Vi tilbyder
- En central rolle i udviklingen af en ny mellemform
- Et stærkt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i fællesskab
- Engagerede og motiverede elever
- En opbakning fra forældre og kolleger, som vil samarbejdet
- En mindre byskole med nærhed, tradition og stærkt lokalt engagement
Vi er en skole med flere brosten end beton. Vi bruger aktivt vores lokalmiljø, herunder Parkmuseerne, og vi prioriterer den gode overgang fra børnehave til skole med en legende tilgang til læring.
Hos os står fællesskabet først, og vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever at høre til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, du kan starte 1. maj 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås hos skolens souschef Xenia Kofoed Bennedsen på 21 64 97 10 eller skoleleder Christian Bech på 29 38 73 67.
Søg via linket senest torsdag den 19. marts 2026
samtalerne holdes den 24. marts.