Informationssikkerhedskonsulent til Københavns Kommunes CISO-funktion
I Københavns Kommune ruster vi os til fremtidens digitale kommune, så borgere og medarbejdere oplever en stadigt stigende service. Samtidig ser vi i samfundet en stigning i cyberrelaterede trusler, og vi har derfor et cyber- og informationssikkerhedsprogram, så sikkerhedsindsatsen også i fremtiden er tilpasset digitaliseringen. Som element i programmet har vi i december 2024 etableret en tværgående CISO-funktion, der har hele kommunen som sit fokusområde.
CISO-funktionen har bl.a. til opgave at styrke kommunens ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS), der baserer sig på ISO27001 og skal sikre, at kommunens syv forvaltninger til stadighed opretholder den nødvendige informationssikkerhed, når de behandler oplysninger om borgere og kommunens øvrige oplysninger. Vi har tillige ansvaret for implementering af NIS2 og er organisatorisk forankret i Koncern IT. Vores arbejdsopgaver indebærer et tæt samarbejde med alle kommunens syv forvaltninger og med kommunens uafhængige kontrol- og rådgivningsfunktion.
Om stillingen
Du bliver en del af et specialiseret kontor på 16 faste medarbejdere, hvoraf halvdelen er placeret i CISO-funktionen. Vi stræber hver dag efter at hjælpe hinanden med vores mange opgaver på tværs af teams og kan tilbyde et attraktivt fagligt og socialt miljø på Danmarks største arbejdsplads.
Vi søger lige nu en medarbejder, der særligt har interesse for kravstillelse og rådgivning vedrørende sikkerhedsforanstaltninger. Din hverdag vil med udgangspunkt i lovgivning, standarder, truslerne og kommunens behov for sikkerhed byde på kravstillelse og rådgivning om såvel teknologiske, personrettede, organisatoriske og fysiske foranstaltninger.
Derudover vil du indgå i CISO-funktionens øvrige arbejde med videreudvikling af ISMS’et, herunder eksempelvis opfølgning på kravefterlevelse/compliance, fastlæggelse af egenkontroller, ledelsesrapportering mv.
Din profil
For at blive en succes i stillingen, er det afgørende, at du kan begå dig i en kompleks og politisk styret organisation, hvor du evner at forholde dig til mange interessenter, et komplekst styringssetup og organisering. Du har formentlig en akademisk baggrund og minimum fem års relevant arbejdserfaring.
Derudover forventer vi, at du
- har et grundlæggende eller solidt kendskab til ISO27000 serien og særligt i ISO27002
- har indsigt i NIS2 og evner at sætte dig ind i regelsæt og rammeværk
- har erfaring med informationssikkerhedsarbejde i praksis
- har et nødvendigt blik for, hvad der skal til for, at krav i lovgivning og informationssikkerhedsstandarder bliver forankret i kommunens forskelligartede processer
- kan bidrage til at videreudvikle Københavns Kommunes samlede ramme og eksekvering af informationssikkerhedsområdet
- er i stand til at formidle din faglighed både mundtligt og skriftligt og altid med modtageren i centrum
Du skal desuden kunne håndtere flere samtidige opgaver uden at tabe overblikket og være i stand til at prioritere mellem dem. Du skal have gode samarbejdsevner, være løsningsorienteret og kunne se informationssikkerhedsarbejdet som en del af en større helhed.
Om arbejdspladsen
Du bliver en del af et ambitiøst kontor med et godt sammenhold. Vi har et godt samarbejde om de daglige opgaver, og der er rig mulighed for sparring. Teamet er placeret i serviceområdet Informationssikkerhed, der også rummer Økonomiforvaltningens GDPR-funktion.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et job med gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil, når Københavns Kommune styrker den tværgående informationssikkerhedsindsats. Vi prioriterer din løbende kompetenceudvikling højt. Vi har taget det hybride arbejde til os, og der er derfor gode muligheder for at få hverdagen til at hænge sammen i forhold til din livssituation.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer. Dit arbejdssted bliver Koncern IT, Borups Allé 177 i København.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vil du vide mere?'
Hvis du er interesseret og gerne vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator og programleder Tobias Aarsø Larsen på 20 31 05 79 eller CISO Klaus Wind på 23 32 70 97.
Søg via linket senest torsdag den 18. december 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på www.koncernit.kk.dk.