Indskolingsleder til Kalvebod Fælled Skole
Genopslag
Drømmer du om at blive afdelingsleder og gøre en forskel sammen med dygtige og engagerede medarbejdere og lederkollegaer?
Så vil vi på Kalvebod Fælled Skole rigtig gerne høre fra dig.
Vi søger en indskolingsleder med ansvaret for 0.-3. klasse.
Vi søger en, der har mod på at videreføre skolens pædagogiske retning og skærpe skolens pædagogiske profil sammen med det nuværende ledelsesteam og personale.
Du er klar til at lede en indskoling med engagerede og dygtige lærere/pædagoger, skønne børn og støttende forældre.
Hvem er vi?
Kalvebod Fælled Skole er en nyere folkeskole i Ørestad, som ligger tæt omringet af skønne naturområder med Fælleden som vores nabo. Skolens pædagogiske vision bygger på fem kerneværdier: samhørighed, visdom, stræben, mod og leg.
Skolen rummer 800 elever og 135 fastansatte bestående af forskellige faggrupper, herunder det pædagogiske personale, teknisk og administrativt personale, kokke og køkkenassistenter.
Du vil blive en del af et stærkt, men også nyt lederteam med et godt humør, der har stor tillid til og tro på hinanden og vores engagerede personale på en skole, som er i rivende udvikling.
Ud over en kommende indskolingsleder består vores ledelsesteam af en skoleleder, udskolingsleder m. souscheffunktion, en mellemtrinsleder og en KKFO-leder.
Som indskolingsleder på Kalvebod Fælled Skole skal du have mod på at indgå i et ledelsesteam, hvor vi lægger vægt på åben dialog, et tæt og forpligtende samarbejde, gensidig tillid, ordentlighed og en uformel omgangstone. Vi er ambitiøse, arbejdsomme og optagede af vores ledelsesteam som et professionelt læringsfællesskab.
Udover ledelsesteamet vil du også blive en del af den samlede skoleledergruppe på Amager.
Hvem er du?
Som indskolingsleder på Kalvebod Fælled Skole forventer vi, at du hviler i din faglighed og er stærkt forankret i et børnesyn præget af nysgerrighed, anerkendelse, tydelighed og dialog. Vi forventer desuden, at du kan bevæge dig fortroligt i ledelsesrummet, kan navigere i professionelle arbejdsfællesskaber, og at du behersker personaleledelse. Samtidig forventer vi, at du kan genkende dig selv i skolens værdigrundlag og pædagogiske tanker.
Vi forventer, at du
- har erfaring som leder eller kommer fra en lærerrolle, hvor du er klar til at tage det næste spring
- har erfaring med og motiveres af at være leder i en politisk ledet organisation
- er relationelt stærk og motiveres af at se andre lykkes
- er struktureret og tydelig
- har erfaring med inklusionsopgaven og pædagogisk ledelse – tæt på praksis
- kan være rollemodel for både de politiske og administrative beslutninger
- kan bevæge dig i spændingsfeltet mellem forvaltning, ledelsesteam og medarbejdere
- kan se dig selv i Københavns Kommunes skoleledelsesprofil
Ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst og forhåndsaftale mellem Københavns Kommune og Skolelederforeningen København.
Forventet tiltrædelse den 1. august 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme og besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Rasmus Maagaard Colberg på 23 62 39 42.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 19. maj 2025
Vi forventer, at afholde to samtalerunder. 1 samtale afholdes den 22. maj 2025 fra kl. 17.00 og 2 samtale afholdes den 26. maj 2025 fra kl. 17.00.