Idræts- og fritidskoordinator til KKFO'en ved Ellebjerg Skole (projektansættelse)
Vil du være med til at styrke børns deltagelse i positive fritidsfællesskaber og skabe stærke bånd mellem skole, KKFO og foreningsliv? Så læs videre her.
Ellebjerg Skole og KKFO søger en idræts- og fritidskoordinator på fuld tid, som skal være med til at udvikle og forankre et tæt samarbejde mellem skolen, KKFO'en og det lokale foreningsliv i Sydhavnen. Stillingen er en del af den nye kommunale indsats 'Flere foreninger ind i skoler/KKFO'er', som er besluttet med Budget 2026.
Ellebjerg Skole og KKFO ligger i hjertet af det gamle Sydhavnen, vores skole og KKFO er dynamisk og mangfoldig. Vi er en meget uhøjtidelig skole og KKFO med en engageret personalegruppe, hvor der er plads til alle. Vi sætter en dyd i at se alle børn hele vejen rundt, derfor vægtes også et tæt samarbejde mellem alle. Vi har den dejligste skolegård med alt fra skolehave, fodboldbane, pumptrackbane, panabane, gynger, klatretårne og meget mere samlet i vores skønne Pio park.
Dertil har vi tre idrætssale og en motoriksal, som flittigt bliver benyttet til alt fra rollespil, badminton, yoga og stikbold.
Har vi vakt din interesse? Så kig forbi skolens hjemmeside på ellebjergskole.aula.dk eller på Ellebjerg Skole | Facebook. På vores hjemmeside kan du bl.a. se skolens Grundlov m.m.
Om indsatsen
Formålet med indsatsen er at sikre, at flere børn får adgang til positive og meningsfulde fællesskaber i fritids- og foreningslivet. Kernen i indsatsen er, at der på hver deltagende skole/KKFO ansættes en koordinator, som lokalt skal understøtte samarbejdet mellem skole, KKFO, foreninger og øvrige aktører omkring børnene.
Indsatsen gennemføres på seks skoler i København, hvor der ansættes én koordinator på hver skole/KKFO: Tagensbo Skole, Bellahøj Skole, Ellebjerg Skole, Kalvebod Fælled Skole samt Dyveke- og Peder Lykke Skolen.
Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse med en bevilling på fire år. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen samt lokale samarbejdspartnere.
Du kommer ikke til at stå alene
Som idræts- og fritidskoordinator bliver du en del af et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab på Ellebjerg Skole og KKFO. Du indgår i et naturligt team omkring børnene, hvor lærere, pædagoger og ledelse samarbejder tæt om trivsel, læring og deltagelse i fællesskaber.
Du vil have et tæt samarbejde med alle i børnenes hverdag og KKFO'ens ledelse om at skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv samt sikre, at flere børn får adgang til positive fritidsfællesskaber. I fællesskab arbejder I med at identificere børn, der kan have gavn af støtte til at finde og fastholde deltagelse i foreningslivet.
Du vil være en del af et engageret og aktivt fritidsnetværk bestående af KKFO-leder, foreninger, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og fritidsguiderne. Her vil du have en koordinerende rolle i inddragelsen af de forskellige foreninger og planlægningen af event- og foreningsuger.
Derudover bliver du en del af et netværk med de andre idræts- og fritidskoordinatorer på de seks udvalgte skoler i København, der faciliteres af projektlederen fra Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.
Vi prioriterer en åben og tillidsfuld samarbejdskultur med faste mødestrukturer og løbende sparring, hvor forskellige fagligheder bringes i spil. Som koordinator får du en selvstændig rolle, men du står aldrig alene – vi ser opgaven som et fælles ansvar, hvor vi sammen arbejder for at skabe stærke og inkluderende børnefællesskaber.
Om stillingen
Som idræts- og fritidskoordinator på Ellebjerg Skole og KKFO får du en central og synlig rolle i hverdagen særligt i eftermiddags timerne. Din ansættelse vil være i KKFO'en, hvor du vil være en del af hverdagen med børn og kollegaer. Du vil få en central rolle i tilrettelægning og afvikling af forløb i skolen i samarbejde med foreninger. Du vil arbejde tæt sammen med skolens og KKFO'ens personale, elever og forældre samt lokale foreninger og aktører.
Der vil være aftenmøder på KKFO, skolen og besøg i foreningerne, derfor vil arbejdstiden også kunne variere. Dette bliver der lavet en tydelig struktur omkring i samarbejde med KKFO-leder.
Du har et særligt fokus på at
- skabe stærke relationer
- inkludere flere børn i positive fritidsfællesskaber
- skabe sammenhæng mellem skoleliv, KKFO og fritid
- opspore børn, der mangler et meningsfuldt fællesskab og fritidsliv
Du vil være i tæt kontakt med skolens ledelse, lærere, pædagoger, ressourceteam og sundhedsplejersker og have en bred kontaktflade i hverdagen.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- være aktiv i samarbejdet mellem Ellebjerg Skole og KKFO og lokale idræts- og fritidsforeninger
- være en aktiv del at hverdagen i KKFO'en, i eftermiddagstimerne og i ferierne
- koordinere og facilitere forenings- og fritidsaktiviteter på skolen og i skolens lokaler
- involvere skolen og KKFO'en i aktiviteter og tilbud i lokalområdet
- koordinere og deltage i bl.a. foreningsuger i KKFO'en og turneringer med andre KKFO'er i skolens ferie
- informere elever og forældre om fritidslivets muligheder
- støtte børn og familier med særlige behov i overgangen til fritids- og foreningsliv
- sikre sammenhæng og synergi med eksisterende indsatser samt samarbejde med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og de øvrige koordinatorer på de fem andre skoler
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med koordinerende eller projektorienterede opgaver
- har kendskab til skole-, KKFO- og/eller foreningsområdet
- er relationsstærk, opsøgende og trives med en bred kontaktflade
- kan arbejde struktureret og selvstændigt – samtidig med at du er en holdspiller
- har lyst til at være synlig i hverdagen og tæt på børnene
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Ansættelsen vil være i KKFO'en.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2026.
I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til KKFO-leder Angela Fitzgerald på 29 67 78 10.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.