Husum Skole søger en engageret matematik- og engelsklærer til udskolingen
På Husum Skole leder vi efter dig, der både brænder for matematik og engelsk og for at skabe en skolehverdag, hvor eleverne møder voksne, der vil dem – og hinanden.
Du bliver en del af et stærkt og tæt samarbejdende team på 6. årgang, som er første år i vores udskoling (6.-9. klasse). Her arbejder vi målrettet for, at faglighed, trivsel og skoleglæde går hånd i hånd.
Et team, der løfter i flok
Hos os står du aldrig alene. Vi arbejder systematisk med tolærerordninger, co-teaching og en fælles pædagogisk retning, fordi vi ved, at det giver de bedste betingelser for både elever og medarbejdere. Vi prioriterer tid til sparring, fælles forberedelse og løbende justeringer af undervisningen – og vi forventer, at du har lyst til at bidrage aktivt til teamets fælles praksis.
Vi forestiller os, at du – ud over matematik og engelsk – også kan bringe andre fag i spil i udskolingen.
Om Husum Skole
Husum Skole og KKFO er en tresporet københavnerskole med ca. 610 elever og omkring 80 dygtige medarbejdere. Vi er kendt for en tryg, imødekommende og humoristisk atmosfære, hvor både børn og voksne trives og tager ansvar for fællesskabet.
Vi tror på, at alle børn ønsker at bidrage positivt, og at forskellighed er en styrke. Derfor arbejder vi målrettet med stærke fællesskaber – både i klasserne og på årgangene – og vi tager udgangspunkt i elevernes styrker og potentialer.
I udskolingen har vi fokus på at give eleverne et solidt fagligt fundament og stærke relationer, så de er godt klædt på til ungdomsuddannelserne. Samtidig arbejder vi på tværs af skolen for at sikre en fælles pædagogisk og didaktisk tilgang, så elevernes hverdag er genkendelig og tryg.
Vi har ét samlet personalerum og en aktiv personaleforening, der skaber gode rammer for kollegial trivsel og fællesskab.
Vi tilbyder
- en fast stilling på fuld tid
- et stærkt og humoristisk team, der prioriterer samarbejde højt
- en arbejdsplads med fokus på co-teaching, fælles retning og professionel udvikling
- dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer
- en hverdag med dejlige elever på 6. årgang og i udskolingen
- en skole, hvor trivsel og fællesskab vægtes højt
Din profil
Vi forventer, at du
- er læreruddannet med linjefag i matematik og engelsk
- er stærk i klasseledelse og skaber tydelige, trygge rammer
- arbejder ud fra elevernes styrker og potentialer
- ser forældresamarbejde som en vigtig del af god undervisning
- trives i et tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger
- er rummelig, humoristisk og ser forskellighed som en styrke
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Tiltrædelse senest den 1. august 2026.
Vil du vide mere?
Kontakt skoleleder Kristian Mehlsen på 24 22 35 70 eller souschef og afdelingsleder for udskolingen Naya Marie Nord på 51 71 58 25, hvis du har spørgsmål.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en uformel snak og få et indtryk af hverdagen på Husum Skole.
Søg via linket senest fredag den 19. juni 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Samtaler afholdes løbende.