Husum Skole søger dansklærer til indskolingen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

På Husum skole mangler vi dig, der er uddannet dansklærer, og som er klar til at blive en del af et erfarent årgangsteam bestående af både lærere og pædagoger, som sammen skal sikre, at læring og udvikling bliver forenet med høj trivsel og skoleglæde for eleverne.

Vi forestiller os, at du udover at have dansk også har andre fag, der kan komme i spil i indskolingen som hos os er til og med 5.klasse.

Husum Skole og KKFO er en dejlig tresporet københavnerskole og et godt fritidstilbud. Hos os finder du knap 640 elever og ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere. Skolen er kendetegnet ved en god og tryg atmosfære at lære i for både børn og voksne.

Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og andre samarbejdspartnere. Vi tror på, at læring og trivsel er to sider af samme sag. Vi understøtter, at der er plads til forskellighed, og vi tror på, at mangfoldighed i alle livets aspekter er en styrke.

Vi har et ressourceorienteret børnesyn og er overbeviste om, at alle børn ønsker at være en betydningsfuld del af fællesskabet og vægter netop stærke fællesskaber højt, både på årgangene hvor de voksne omkring en årgang arbejder tæt sammen om hele børnegruppen, men også i hele indskolingen, hvor vi med jævne mellemrum mødes og synger aulaen op med fælles morgensang og ikke mindst på hele skolen, hvor vi blandt andet har featureuge én gang om året, hvor alle skolens børn møder hinanden på kryds og tværs af årgange.

Fra 1.-3. klasse har hver klasse tilknyttet en skolepædagog, der er tilknyttet KKFO’en i eftermiddagstimerne og er med i undervisningen i op mod ti ugentlige lektioner. Her arbejder vi med Co-teaching, så det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdsformen, eller har mod på at kaste dig ud i det sammen med dine kollegaer.

Vi samarbejder for at sikre en fælles pædagogisk og didaktisk tilgang i klasserne, så børnenes hverdag er tryg og forudsigelig.

Vi har ét samlet personalerum for alle skolens medarbejdere, og i personalegruppen er der ligeledes fokus på fællesskab og gode kollegarelationer. Vi har en nyoprettet personaleforening, og der arrangeres flere gange årligt fælles arrangementer for alle skolens medarbejdere, hvilket er med til at underbygge den gode trivsel.

Vi tilbyder

  • En fast stilling på fuld tid
  • Et spændende job med plads til både humor og faglig udvikling
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • Et tæt teamarbejde – hvor Co-teaching og fælles pædagogisk og didaktisk tilgang er i fokus
  • En masse dejlige børn og deres forældre
  • En arbejdsplads hvor trivslen vægtes højt

Din profil

  • Du er læreruddannet med linjefag i dansk
  • Du er stærk i klasseledelse
  • Du har et ressourceorienteret børnesyn, hvor stærke børnefællesskaber er omdrejningspunktet
  • Du ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en forudsætning for den gode undervisning og høje trivsel
  • Du kan arbejde selvstændigt og i fællesskab og ser samarbejde som vejen til at lykkes med at skabe den bedste skoledag for alle
  • Du er rummelig og kan se tingene fra den humoristiske side
  • Du abonnerer på tanken om, at mangfoldighed og forskellighed er en styrke i fællesskabet

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Kristian Mehlsen på 8256 1768 eller souschef og afdelingsleder af indskolingen Pernelle Elberth på 2420 7647, hvis du har spørgsmål. Du er naturligvis også velkommen forbi til en uformel snak, hvor du med egne øjne kan se, hvad Husum Skole har at byde på som kommende arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest.

Søg via linket senest søndag den 26. maj
Der vil blive afholdt samtaler i uge 23 og 24.