HR-konsulent til rekruttering og ledersparring i Danmarks største Kultur- og Fritidsforvaltning
Brænder du for rekruttering, rådgivning og dialog med ledere? Har du blik for både proces og kvalitet – og motiveres du af at sikre, at de rette mennesker kommer i spil til de rette job? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega!
Vi tilbyder
Du får selvstændigt ansvar for at sikre en professionel og målrettet rekrutteringsproces – fra den indledende dialog med lederen, til at udarbejde stillingsopslag, at rådgive om fx annoncering, brug af interviewguide og eventuel deltagelse i samtaler ved lederrekrutteringer.
Rekruttering er dit primære fokus, og din faglighed kommer i spil og udvikles i tæt samarbejde med ledere og kollegaer. Du får en vigtig rolle som bindeled og rådgiver i forhold til at sikre, at alle rekrutteringer lever op til gældende regler og krav – og at vi samtidig tiltrækker de rette kandidater til et bredt spektrum af stillinger og fagområder.
Du indgår i en etableret og velfungerende rekrutteringsfunktion sammen med en anden kollega, hvor I sammen sikrer og udvikler god praksis. Det sker i samarbejde med vores kollegaer, der arbejder med administrative personaleopgaver i forvaltningen. De understøtter både lederne og dig i de daglige administrative opgaver fra start til slut i rekrutteringsprocessen.
Derudover vil du bidrage til andre opgaver i relation til rekruttering, såsom mødeforberedelse, indstillinger og notater efter behov. Der vil være mulighed for at indgå i tværfaglige samarbejder med de øvrige forvaltninger og med vores andre kollegaer i Organisation, som primært driver projekter og kommunikationsopgaver.
Vi er en politisk ledet organisation, hvor der er stort fokus på kvalitet, udvikling og tværgående samarbejde. Du bliver en del af et miljø med høj faglighed, masser af forskellighed – og en klar ambition om at gøre en forskel for både borgere og medarbejdere.
Er det dig?
Du trives i dialogen med ledere og har blik for både kvalitet, muligheder og compliance i rekrutteringsprocesser. Du tænker systematisk, arbejder databaseret og har en naturlig sans for både mennesker og metoder.
Du er vant til at sparre og rådgive ledere om alt fra behovsafdækning og stillingsopslag til udvælgelse og samtaler – og du har sans for både muligheder og rammer i en offentlig kontekst.
Du er nysgerrig på forskellige fagligheder og faggrupper og kan tilpasse din rådgivning – hvad enten du hjælper med at finde fx den næste kulturformidler, specialarbejder, arkæolog, økonom eller administrativ specialist.
Vi forventer, at du
- har solid og dokumenteret erfaring med rekruttering – herunder selvstændigt ansvar for hele processen og gerne fra en politisk ledet eller offentlig organisation
- er sikker i at rådgive ledere om stillingsprofiler, udformning af stillingsopslag, valg af annonceringskanaler og anvendelse af redskaber som interviewguides og cases
- har stærke kompetencer i kandidatvurdering, herunder brug af strukturerede metoder og professionel vurdering af både faglige og personlige kvalifikationer
- arbejder metodisk og kvalitetsbevidst med fokus på både proces og resultat – og evner at afveje rekrutteringsbehov og krav i en offentlig kontekst
- har blik for compliance, gældende regler og overenskomster, og kan oversætte dem til en meningsfuld praksis i rådgivningen af ledere
- kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt – og evner at formulere skarpe og målrettede opslag
- trives i rollen som sparringspartner for ledere og har en HR-faglighed, der sætter dig i stand til at udfordre og kvalificere god praksis i rekrutteringsprocessen
- arbejder struktureret og er vant til at bruge systemer og data i HR-arbejdet
- har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tæt samspil med både ledere, HR-kolleger og administrative medarbejdere.
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med onboarding, exitinterviews og lignende områder, der er koblet til rekrutteringsopgaven. Disse erfaringer kan du bringe i spil i samarbejde med kollegaer i kontoret til gavn for vores samlede opgaveløsning.
Om os
Du bliver en vigtig medspiller i vores HR-team i Center for Økonomi, Digitalisering og Organisation. I centeret er vi omkring 150 engagerede medarbejdere, hvor vi sammen løser opgaver af høj faglig kvalitet med en stærk forretningsforståelse. Vores mål er at levere relevant og rettidig stabsunderstøttelse på tværs af organisationen. I HR er en af vores vigtigste opgaver at rådgive og understøtte lederne i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Du bliver en del af et team med høj faglighed, gode og engagerede kollegaer, som hver især har specialiseret sig indenfor forskellige HR-faglige områder. Sammen udgør vi en dynamisk og samarbejdsorienteret afdeling, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Vi gør en dyd ud af at skabe gode samarbejdsmiljøer i organisationen og med forvaltningens ledere i vores rådgivningsarbejde.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Det arbejdssted vil være Nyropsgade 3, 1602 København V.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Nini Mallitsch Poulsen på 29 66 40 67.
Søg via linket senest tirsdag den 24. juni 2025
Første samtale afholdes fredag den 27. juni 2025, og anden samtale afholdes mandag den 30. juni 2025. Der vil være en mindre opgave, som sendes forud for første samtale.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.