Housing First søger socialfaglige bostøtter til tværfagligt ACT-team
Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team, hvor faglighed, relationer og vedholdenhed er i centrum? Vil du arbejde helt tæt på nogle af Københavns mest udsatte borgere – og være med til at skabe stabilitet, håb og varige forandringer i deres liv?
Så er du måske vores nye bostøtte i Housing First.
Housing First-indsatsen i Københavns Kommune omfatter boligrådgivere, koordinerende rådgivere samt indsatserne CTI, ICM, ACT og M-ACT. Fælles for dem alle er, at de støtter borgere i at etablere og fastholde et liv i egen bolig.
Om ACT-teamet
Der er aktuelt fem ACT-teams, og indsatsen forventes udvidet i de kommende år som en del af Københavns Kommunes hjemløsestrategi. Stillingen som bostøtte indgår i et allerede etableret ACT-team, hvor du vil få kompetente og erfarne kolleger.
ACT (Assertive Community Treatment) er en intensiv, helhedsorienteret, udgående og tværfaglig indsats efter servicelovens § 85a. Målgruppen er borgere med komplekse sociale problemstillinger, ofte i form af psykiske og somatiske lidelser kombineret med misbrug. Borgerne har ofte svært ved at benytte de ordinære støtte- og behandlingssystemer.
Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker, håb og drømme for fremtiden. Vi arbejder ud fra en empowerment tankegang med afsæt i recovery og rehabiliterende tilgang og med det traumeinformerede perspektiv som bærende element.
Et ACT-team består af
- en myndighedssagsbehandler
- fem socialpædagogiske bostøttemedarbejdere
- en sygeplejerske
Indsatsen i ACT er bydækkende. Derfor stilles der cykler til rådighed for medarbejderne, hvilket understøtter en smidig og nærværende indsats.
Du kan læse mere om Housing First og ACT her: ACT-metodemanual til anvendelse på hjemløshedsområdet | Social- og Boligstyrelsen
Arbejdsopgaver
Som bostøtte i ACT er du en del af et tværfagligt team. Hvert team har tilknyttet 40 borgere. Du vil blive primær kontaktperson for cirka otte borgere.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- tilbyde vedholdende, opsøgende og fleksibel støtte til borgere med komplekse psykiske og sociale udfordringer ofte kombineret med misbrugsproblematikker
- støtte borgerne i at skabe struktur, overblik og stabilitet i deres hverdag
- planlægge og gennemføre indsatser med udgangspunkt i borgerens egne mål, ressourcer og ret til selvbestemmelse
- samarbejde tæt med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder psykiatri, misbrugsbehandling og pårørende
- dokumentere arbejdet med borgerne og bidrage aktivt til faglig sparring og refleksion i teamet
Arbejdet foregår ofte i borgernes eget hjem og kræver derfor fleksibilitet, stærke relationskompetencer og evnen til at finde individuelle løsninger i komplekse situationer.
Om dig
Vi søger en kollega, som er uddannet pædagog eller har en lignende socialfaglig baggrund og kan genkende sig selv i følgende
- Du har erfaring med social udsathed, psykisk sygdom og misbrug
- Du arbejder recoveryorienteret og har respekt for borgerens selvbestemmelse
- Du er opsøgende i kontakten til borgerne og formår at tilpasse din indsats til den enkelte
- Du kan bevare ro og overblik i pressede eller konfliktfyldte situationer
- Du har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til faglig sparring, vidensdeling og et godt arbejdsmiljø
- Du trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt i en hverdag, hvor opgaver og planer hurtigt kan ændre sig
Vi lægger desuden vægt på, at du har en nysgerrig og refleksiv tilgang til dit arbejde og bidrager til et arbejdsfællesskab med høje faglige ambitioner.
Vi tilbyder
Som bostøtte hos os står du aldrig alene med de svære beslutninger. Du bliver en del af et stærkt teamsamarbejde, hvor tværfaglighed er en integreret del af hverdagen, og hvor du arbejder tæt sammen med både sygeplejersker og myndighedssagsbehandlere.
Sammen finder vi løsninger, der giver mening for borgeren, og vi prioriterer faglig refleksion som en naturlig del af arbejdet med en kompleks målgruppe. Derfor har vi løbende faglig sparring, teammøder og supervision.
Du får stor indflydelse på din egen hverdag og en unik mulighed for at være med til at præge en indsats i udvikling. Hos os får du mulighed for at bringe din socialfaglige viden i spil helt tæt på borgerne og opleve, hvordan dit arbejde gør en konkret forskel.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for pædagoger og inden for rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med arbejdstid i dagtimerne. Gerne tiltrædelse den 1. august 2026.
Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kean Rasmussen på 51 18 73 39 eller afdelingsleder Dorte Bundgaard Poulsen på 21 80 37 40.
Søg via linket senest mandag den 29. juni 2026
Vi afholder løbende samtaler.