Holbergskolen søger pædagogmedhjælper

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger en pædagogmedhjælper, der ønsker at bidrage positivt til skolens og elevernes udvikling.

Du skal brænde for inklusion og deltagelsesmuligheder for eleverne.

I Københavns Kommune er vi startet på et 10-årigt projekt, som hedder 'Mangfoldige børnefælleskaber'. Det handler om at øge deltagelsesmulighederne for alle elever i folkeskolen. Det er vi i forvejen meget optagede af på Holbergskolen.

Vi har et stærkt inklusionsteam med inklusionspædagoger og ledere, men vi har brug for flere hænder til at hjælpe alle vores elever.

Skolen ligger i København NV tæt på grønne områder og har ca. 615 elever. Vi har et bredt elevgrundlag, og vi er derfor meget opmærksomme på, hvordan vi kan differentiere undervisningen, så vi skaber de bedste læringsmuligheder for alle vores elever. Vores skole er det naturlige skolevalg for børn og unge i vores lokalområde, hvilket vi er meget glade for.

Vi har et tydeligt fokus på teamsamarbejde og meningsfuld læring for eleverne. Vi er organiserede i årgangsteams og er optagede af teamet som omdrejningspunkt for større læring for eleverne og bedre arbejdsmiljø for de professionelle.

Vi har nogle virkeligt gode trivselsmålinger for både elever og medarbejdere, og vi arbejder med konstant at udvikle arbejdsmiljøet for både eleverne og personalet.

Vi forventer, at du

  • ønsker at bidrage positivt til inklusionen på skolen
  • har en åben og anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
  • har lyst til at udvikle samarbejdet med børnene og dine kolleger
  • ønsker at indgå positivt i arbejdet med bedre læring for eleverne
  • er god til at indgå i positive relationer med eleverne
  • er optaget af deltagelsesmuligheder for alle elever

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i rivende udvikling
  • fagligt dygtige kollegaer, som altid har et smil på læben
  • en arbejdsplads med søde og dygtige elever
  • en arbejdsplads, som har fokus på et godt arbejdsmiljø og god trivsel
  • en ledelse, der anerkender og understøtter dit faglige virke
  • en god økonomi, så der er gode rammer at udfolde sig i

Vi søger en pædagogmedhjælper med følgende kompetencer

  • Inklusionsarbejde på alle årgange i samarbejde med vores inklusionsteam
  • Er en tillidsvækkende voksen, der kan varetage støttefunktioner for enkelt elever og elevgrupper

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 30 timer om ugen i en fast stilling.

Vi ser gerne, at du kan starte den 5. august 2025 eller snarest muligt derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Hvis du kan genkende dig selv i denne stilling, hører vi meget gerne fra dig.

Du er velkommen til at ringe til skoleleder Sune Schnack Rasmussen på 33 66 64 00 eller besøge vores hjemmeside for at høre mere om stillingen og skolen.

I din ansøgning bedes du skrive, hvorfor du mener, at stillingen er relevant for dig. Vi vil også gerne have et relevant CV, uddannelsesbeviser og gerne referencer fra tidligere arbejdspladser.

Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Samtalerne finder sted den 4. august i uge 32.