Hjælpemiddelcentret søger en ergoterapeut eller fysioterapeut til bevilling af hjælpemidler og afprøvninger af elscootere og trehjulede cykler
Er du ergoterapeut eller fysioterapeut, og har du lyst til at arbejde med hjælpemidler? Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega i Afdeling for Myndighed og Arbejdsredskaber.
På Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune stiler vi mod hele tiden at blive dygtigere til hjælpemidler, og derfor er vi både et videnscenter, en myndighedsenhed og ikke mindst stedet, hvor byens borgere hurtigt får adgang til et hjælpemiddel. Lige nu har vi brug for en ny kollega i vores afdeling for myndighed og arbejdsredskaber.
Vi forestiller os, at du har lyst til at arbejde med – og meget gerne har erfaring med – bevilling af hjælpemidler. Du bliver motiveret af at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer, og du bidrager med din viden og din tid til afdelingens opgaver. Du kommunikerer positivt, så du derfor kan arbejde smidigt sammen med kommunens øvrige ansatte, uanset om de har terapeutbaggrund eller er sagsbehandlere, teknikere, håndværkere eller akademikere.
En varieret hverdag, hvor du opbygger ny viden
Hos os får du lov at bruge dine terapeutfaglige kræfter, og her kan du se, hvad vi har brug for din hjælp til:
- Bevilling af hjælpemidler – bl.a. i Hjælpemiddelcentrets Kvik Service
- Bevilling af personlige hjælpemidler – fx skinner og benproteser
- Afprøvninger af elscootere og trehjulede cykler
Om os
På Hjælpemiddelcentret er vi ca. 120 ansatte, og vi er en blandet flok af sagsbehandlere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, teknikere, akademikere og lagermedarbejdere, som alle på en eller anden måde arbejder med hjælpemidler og velfærdsteknologi.
I Afdeling for Myndighed og Arbejdsredskaber er vi 33 mennesker med forskellige faglige baggrunde. Hele organisationen er præget af en venlig og imødekommende stemning, og det er vigtigt for os, at både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere føler sig set, mødt og taget hånd om. Du kan læse mere her: Hjælpemidler til ældre | Københavns Kommune (kk.dk).
Hvis du kan se dig selv i arbejdsopgaverne, og hvis du synes, vores organisation lyder spændende, så send os en ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi tilbyder frugtordning, frokostordning, massageordning og træningsfaciliteter samt hjemmearbejde, hvis driftssituationen giver plads til det.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Martin Jonassen på 20 47 55 96 eller afdelingsleder Anne Olesen på 20 55 46 96.
Søg via linket senest mandag den 4. maj 2026
Samtalerne afholdes løbende i løbet af uge 20 og 21.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.