Grøndalen søger erfarne pædagogmedhjælpere el. uddannede pædagogiske assistenter
Vil du være med at give børn i alderen 0-6 år den bedst mulige dagligdag med masser af nærvær, leg og læring?
Da flere af vores gode pædagogmedhjælpere skal i gang med at studere, har vi ledige stillinger i både vuggestue og børnehave.
Vi søger både erfarne medhjælpere, evt. uddannede pædagogiske assistenter, samt dig, der gerne vil udvikle sig inden for faget uden den store erfaring.
Om Grøndalen
Grøndalen er et spændende formålsbygget hus i tre etager, med i alt fem teams, tre vuggestueteams og to børnehaveteams, her består hvert team af tre stuer.
Det tætte relationelle miljø i teamet og på stuen er den primære base for alle i huset.
Som et nyere formålsbygget hus har vi nogle lækre indendørs faciliteter, ligesom vi udendørs har en dejlig stor legeplads med mange alsidige lege- og læringsmiljøer, der spænder fra sansegynge og trampoliner til tæt beplantning og bålsted alt sammen tilrettelagt med både små og store børn for øje.
Vi forventer at du
- er nærværende og dygtig til møde børnene netop, der hvor de er
- har lyst at være en del af det pædagogiske arbejde såvel planlægning som udførelse
- er dygtig til gode lege i børnehøjde samt igangsætte indendørs og udendørs aktivitet
- er I besiddelse af gode relationskompetencer og kan anvende disse aktivt i samspillet med børn, forældre og kollegaer
- er en teamplayer, der forstår at navigere i spændingsfeltet stue- og teamsamarbejde
- har et børnesyn med fokus på børnenes ressourcer og potentialer
Vi kan tilbyde dig
- en arbejdsplads, hvor nærvær og pædagogik er i centrum, med fokus på det gode børneliv forankret omkring de nye styrkede pædagogiske lærerplaner
- et hus, som kan tilbyde faglig sparring og udvikling, hvor du får viden om ICDP, og hvordan du arbejder ud fra det i dagligdagen
- en mangfoldig personalegruppe med plads til diversitet og forskellighed
- en klynge med en god økonomi, hvor der er mulighed for at påvirke vægtningen af de økonomiske midler til pædagogisk uddannelse
Grøndalen er en del af Klynge C, som består af tre større dagtilbud, der vægter kvalitet, fælles faglig udvikling samt børnenes trivsel, udvikling og læring højt.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Tiltrædelse den 1 august samt 1. september 2025. Vi venter gerne på den rigtige, så anden dato kan aftales.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Klynge C er en røgfri arbejdsplads.
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte os på 82 56 39 60. Du kan også lære mere om os på vores hjemmeside.
Søg via linket senest fredag den 4. juli 2025
Der vil blive holdt samtaler efterfølgende.