Gadeplansmedarbejdere til styrket socialpsykiatrisk indsats i København

Søg jobbet

Sagsbehandling
Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde med socialpsykiatri og opsøgende gadeplansarbejde? Brænder du for at skabe relationer og opbygge tillid til mennesker med svære psykiske udfordringer, som ikke selv opsøger hjælp? Og motiveres du af at støtte mennesker med udgangspunkt i deres egne ønsker, behov og tempo? Så er det måske dig, vi leder efter.

Københavns Kommune har fået midler fra Psykiatriaftalen til at etablere en styrket opsøgende socialpsykiatrisk gadeplansindsats. Vi ansætter derfor 10 nye medarbejdere til Opsøgende Indsatser, som skal gøre en positiv forskel for borgere med komplekse psykiske, sociale og sundhedsmæssige problemstillinger.

Vi vil sammensætte en tværfaglig medarbejdergruppe med forskellige og komplementære faglige profiler. Vi leder ikke efter 10 ens medarbejdere. Psykiatrifaglighed vægter tungt, og vi ønsker samtidig at styrke den sundhedsfaglige kapacitet. Det afgørende er dog din samlede faglige profil, din erfaring med målgruppen og din evne til at lykkes i det opsøgende arbejde. 

Opgaven
Gadeplansarbejde betyder, at en stor del af din arbejdsdag foregår dér, hvor borgerne opholder sig: i gademiljøet, offentlige byrum og andre steder i byen. Du opsøger mennesker, som ofte har begrænset eller ingen stabil kontakt til eksisterende hjælpe- og behandlingstilbud. Kontakten er frivillig og kan kræve mange møder over lang tid, før der opstår en relation og mulighed for forandring.

Målgruppen er mennesker med komplekse psykiske og sociale problemstillinger, ofte i kombination med rusmiddelbrug, hjemløshed og somatiske udfordringer. Opgaven er at se borgerens samlede situation, og gennem relationen, støtte borgeren i at finde vej til relevante tilbud på tværs af socialområdet, sundhedsområdet og psykiatrien.

Indsatsen er forankret i servicelovens § 99 og bygger på frivillighed, vedholdende relationsarbejde, respekt for borgerens selvbestemmelse og arbejde i borgerens tempo. Der vil være et særligt fokus på Sundholm som led i den styrkede gadeplansindsats. Den konkrete organisering og udmøntning af indsatsen er fortsat under udvikling.

Dine centrale opgaver bliver at

  • opsøge og skabe kontakt til borgere i gademiljøet og vedholdende fastholde relationen, også når kontakten er sporadisk, vanskelig eller tager lang tid at etablere
  • afdække borgerens ønsker, behov og samlede situation, og støtte borgerens egen handlekraft og muligheder for forandring
  • bygge bro til og ledsage borgeren ind i relevante sociale, sundhedsmæssige, psykiatriske og behandlingsmæssige tilbud
  • navigere på tværs af systemer og samarbejde tæt med relevante aktører omkring komplekse borgerforløb
  • arbejde selvstændigt og samtidig bruge teamet aktivt til faglig refleksion, sparring, koordinering og prioritering
  • dokumentere og følge fagligt op på indsatsen

Arbejdet er behovs- og situationsbestemt. Nogle kontakter er korte, mens andre forløb strækker sig over lang tid. Du skal kunne stå i det lange seje træk og i situationer, hvor der ikke findes en hurtig løsning. Samtidig skal du kunne reagere fleksibelt, bevare ro og overblik og vide, hvornår du skal søge sparring eller trække dig fra en situation.

Vores faglige tilgang
Vi arbejder recovery- og rehabiliteringsorienteret og med skadesreduktion, relationsarbejde og Low Arousal som vigtige faglige perspektiver. Borgerens perspektiv, frivillighed, tempo og selvbestemmelse er grundlæggende for indsatsen. Faglig nysgerrighed, refleksion og samarbejde er en central del af den måde, vi arbejder på.

Hvordan lykkes du i opgaven?
Det opsøgende gadeplansarbejde kræver både faglig tyngde og personlig modenhed. Du skal kunne stå selvstændigt i opgaven og træffe faglige vurderinger i situationer, der ikke altid kan planlægges. Samtidig skal du kunne bruge dine kolleger og være åben for, at komplekse situationer sjældent har én rigtig løsning.

Vi lægger især vægt på, at du

  • har erfaring med målgruppen og gerne med socialpsykiatri, psykiatri eller opsøgende gadeplansarbejde – psykiatrifaglig erfaring vil vægte højt
  • kan møde mennesker i øjenhøjde med åbenhed, ydmyghed, respekt og en positiv, motiverende tilgang
  • har tålmodighed og vedholdenhed og kan bevare ro, overblik og faglighed i kaotiske eller grænseoverskridende situationer
  • har god situationsfornemmelse, er lyttende og reflekteret og kan bruge både observationer, erfaring og faglig dømmekraft i dine vurderinger
  • er nysgerrig, fleksibel og kreativ og kan finde nye veje, når de sædvanlige løsninger ikke virker
  • er samarbejdsorienteret og kan navigere mellem forskellige systemer, fagligheder og samarbejdspartnere

Erfaring med hjemløshed, rusmiddelområdet, dobbeltdiagnoser, alvorlig social udsathed, recovery, skadesreduktion, MI eller brobygning mellem psykiatri, social- og sundhedsområdet er en fordel. Sprogkompetencer ud over dansk kan også være en styrke i arbejdet, fx grønlandsk, ukrainsk eller engelsk.

Vi forestiller os, at du har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse, fx som socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller anden relevant faglig baggrund. Vi ser imidlertid først og fremmest på din samlede faglige profil, relevante erfaring og egnethed til opsøgende gadeplansarbejde frem for alene uddannelsesbaggrund eller anciennitet. Da vi har et ønske om at styrke den sundhedsfaglige og socialpsykiatriske kompetence, hører vi meget gerne fra sygeplejersker og andre sundhedsfaglige profiler.

Om os
Opsøgende Indsatser er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi indgår i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig og består af tre afdelinger med tilsammen ca. 78 medarbejdere.

Du bliver en del af SKP-1 Gadeplan, som i forbindelse med den nye socialpsykiatriske gadeplansindsats udvides med 10 medarbejdere. Vi arbejder i mindre teams/arbejdsfællesskaber og har Valdemarsgade 6 på Vesterbro som fælles organisatorisk base. En betydelig del af arbejdet foregår ude i byen, og du skal derfor kunne bevæge dig meget rundt til fods og arbejde under skiftende fysiske og vejrmæssige forhold.

Du bliver en del af en indsats i udvikling. Den overordnede retning og målgruppe er fastlagt, men vi skal sammen udvikle arbejdsformer, samarbejdsflader og faglig praksis.

Sikkerhed er en naturlig del af vores faglige praksis. I de enkelte teams forholder medarbejderne sig løbende til sikkerheden og vurderer sammen den konkrete situation ud fra borgeren, konteksten og opgaven. Vi bruger kollegial sparring og fælles faglige overvejelser til at beslutte, hvordan en opgave bedst og mest forsvarligt løses.

Vi har et arbejdsfællesskab med høj faglighed og stor selvstændighed, men også med en stærk afhængighed af kollegial sparring og videndeling. Hos os skal der være plads til at fejle og lære af det, til faglig tvivl og til at bringe dilemmaer ind i fællesskabet. Vi lægger vægt på åbenhed, humor, hjælpsomhed og nysgerrighed.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, social- og sundhedspersonale, pædagogisk personale, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere eller socialformidlere.

Du ansættes fra den 1. november 2026 eller snarest muligt herefter.

Du ansættes på 37 timer om ugen. Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdstider. Som udgangspunkt ligger arbejdstiden på hverdage i dagtimerne. Vi arbejder med forskudt tjeneste, hvilket typisk indebærer én forskudt vagt om ugen, som du planlægger sammen med teamet. Der kan desuden forekomme weekendarbejde i vinterperioden i forbindelse med vinterens frostberedskab.

Der indhentes stratteattest før ansættelse.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Raymond Krabholm på 20 56 27 87 eller en af vores gadeplansmedarbejdere Lea Helene Kongslev på 28 51 71 39 eller Elisa Hartmann Minet på 23 80 43 17.

Søg via linket senest mandag den 21. september 2026
Vi afholder samtaler den 24. og 25. september 2026.