Fysioterapeut til Højdevang Sogns plejehjem/Demenscenter Amager
Vil du være med til at styrke og udvikle demensindsatsen for mennesker med en demenssygdom?
Og vil du være en del af en arbejdsplads, hvor værdierne respekt, udvikling og arbejdsglæde prioriteres højt i hverdagen?
Så har vi en attraktiv stilling ledig til dig.
Om jobbet og os
Vi tilbyder et spændende job på et område, der er i rivende udvikling, som rummer masser af muligheder for indflydelse og udvikling, både fagligt og personligt. Du bliver en del af et team, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, interesser og ønsker til et godt hverdagsliv med meningsfulde aktiviteter og fællesskaber for mennesker med demens.
Dine opgaver består først og fremmest af fysisk genoptræning og rehabilitering efter service- og sundhedsloven på vegne af Center for Genoptræning – Amager. Derudover er du medansvarlig for ansøgning om og tilpasning af hjælpemidler, ressourceperson ift. forflytninger, samt implementering af sansestimulering. Du vil også indgå i BPSD-konferencer, hvor der tværfagligt arbejdes med borgernes trivsel.
Huset består af fire mindre afsnit, hvoraf de tre afsnit udgør stationære boliger, og det sidste er et vurderingsafsnit. Vi er en engageret og tværfaglig personalegruppe, der primært består af social- og sundhedsassistenter, men også af sygeplejerske, terapeuter og social- og sundhedshjælpere.
Højdevang Sogns Plejehjem og demenscenter er i øjeblikket placeret på Vigerslev Alle 117 i Valby tæt på Vigerslev Allé Station, men planlægger at flytte tilbage til Amager omkring årsskiftet 2028. Du vil derfor primært arbejde i Valby ind til flytningen finder sted.
Otte timer om ugen vil du være udlånt til et andet plejehjem i Valby.
Vi forventer at du er
- uddannet fysioterapeut med interesse for demensområdet
- kan anvende din faglighed aktivt i en aktivitetsorienteret hverdag
- kan formidle din viden og indgå i tværfagligt samarbejde med personale, borgere, pårørende og frivillige
- har et godt humør, et positivt livssyn og er fleksibel og ansvarlig
- kan handle selvstændigt og kreativt, iværksætte aktiviteter og reflektere over egne valg
- er interesseret i at dokumentere dine observationer (i fx Cura)
- har et ønske om at forbedre livskvaliteten for borgere med demens
Vi tilbyder
- en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling og med en høj faglighed
- stor indflydelse på eget arbejde
- et tværfagligt miljø med fokus på tæt samarbejde med ergoterapeut og psykomotorik terapeut, kompetenceudvikling og faglig sparring
- møder på Center for Genoptræning – Amager med de andre plejehjemsterapeuter tilknyttet København SYD hver anden uge
- en fleksibel arbejdsplads, hvor trivsel er højt prioriteret
- gratis parkering
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Stillingen er dagvagt, hvor arbejdstiden som udgangspunkt udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025 eller efter aftale, og allerede planlagt ferie respekteres.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Hanne Støttrup på 36 13 32 07, Merve Yilmas på 36 13 32 08 eller afdelingsleder Robert Ploug på 29 67 02 14.
Søg via linket senest mandag den 14. juli 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.