Fysioterapeut til Center for Genoptræning Nørrebro – Geriatrisk team

Søg jobbet

Øvrige
Fuldtid
Fastansættelse

Har du erfaring med, og brænder du for, at arbejde med den geriatriske målgruppe med al dens mangfoldighed og komplekse problemstillinger? Og kan du samtidig lide at have mange bolde i luften?

Så er det måske dig, vi har brug for.

Center for Genoptræning Nørrebro – Geriatrisk team søger en fysioterapeut.

Fakta om træningscentret og opgaver
Center for Genoptræning Nørrebro er et af i alt fem centre i Københavns kommune og er beliggende i Sundhedshus Nørrebro i Mimersgade. Centeret består udover Geriatrisk team af et rygteam, et ortopædkirurgisk-/idrætsmedicinsk team og en administration.

I det Geriatriske team er vi 11 fysioterapeuter og syv ergoterapeuter som varetager tidsbegrænsede genoptræningsforløb efter Sundheds- og Serviceloven til borgere med geriatriske problemstillinger, bosiddende i lokalområdet. Vi har desuden samarbejdsaftaler med seks forskellige plejehjem.

Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige borgere og problemstillinger i et mangfoldigt og multikulturelt lokalområde. Opgaverne spænder bredt, fra den yngre borger, der kommer med funktionstab efter organkirurgi til den ældre komplekse multisyge borger, hvor det kan være nødvendigt at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere. Der er dog god mulighed for sparring med kolleger, så du vil ikke stå alene med opgaven.

Træningen foregår ofte i borgernes eget hjem og nærmiljø, men også på træningscentret. Vi har både tværfaglig og monofaglig holdtræning samt individuel træning. Vi arbejder med individuelt tilrettelagte forløb ud fra borgerens sundhedskompetencer og stræber efter at udnytte borgernes ressourcer bedst muligt. Vi bruger digitalt understøttet træning, som en integreret del af genoptræningen.

Opgaven på plejehjem kalder desuden på erfaring med mobilitetshjælpemidler og forflytninger. Vi søger en fysioterapeut med geriatrisk erfaring, som kan indgå i tætte tværfaglige samarbejdsrelationer med bl.a. andre terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, visitatorer m.fl.

På nuværende tidspunkt er der behov for, at du arbejder fuld tid med den ambulante genoptræning, men du skal være indstillet på, at der kan blive behov for din indsats på et af bydelens plejehjem op til to dage ugentlig.

Vi tilbyder

  • En rummelig og dynamisk arbejdsplads, der engagerer sig i udvikling og optimering af borgerforløb
  • Engagerede og dedikerede fysio- og ergoterapeutkolleger, som løfter i flok og prioriterer både mono- og tværfaglighed højt
  • Faglig understøttelse ved geriatrisk udviklingsterapeut, rehabiliteringsfaglig vejleder og terapifaglig vejleder på plejehjem
  • Prioritering af samarbejde, tværfaglighed og sparring på tværs af teams.
  • En arbejdsplads, hvor vi trives og værdsætter hinanden
  • En grundig introduktion og mentor ordning

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på 37 timer pr. uge, med start den 1. september eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om stillingen, så ring til afdelingsleder Carina Hald Nielsen på 24 34 81 67 (tilbage fra ferie mandag den 11. august 2025) eller til koordinerende tovholder Lisbet Sørensen (tilbage fra ferie mandag den 28. juli 2025).

Søg via linket senest søndag den 17. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 21. august 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk