Fysioterapeut med ambitioner for tidlig demensindsats til Lindehusene

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at være den, der gør en mærkbar forskel for hjemmeboende borgere med demens?

Vi leder efter en fysioterapeut, der ikke bare ser en diagnose, men ser mennesket bag – og som har lyst til at bruge sin faglighed til at bevare det gode liv gennem træning og fællesskab.

Hos Center for Demens – Lindehusene handler det om den meningsfulde træning og den gode relation. Vi tilbyder en sjælden mulighed for at blive specialist inden for et felt, hvor din menneskelige indsigt er lige så vigtig som din fysioterapeutiske værktøjskasse.

Ring eller kom gerne forbi til en kop uforpligtende kaffe, se vores center og hils på os, inden du søger. 

Vi søger dig, som

  • Er uddannet fysioterapeut og brænder for (eller er nysgerrig på) demensområdet
  • Elsker at facilitere træning på hold, hvor der er plads til både sved på panden, grin og gode snakke
  • Har mod på at være ”pioner” og udvikle nye måder at støtte borgere og pårørende på
  • Trives i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok

Hvad bliver dine primære opgaver?

  • Tovholder sammen med en anden terapeut på den fysiske træning i 15 ugers trænings- og rådgivningsforløb for grupper med hjemmeboende borgere med demens i den tidlige fase
  • Afholde afklarende samtaler med henblik på vurdering af nye deltagere til vores 15 ugers trænings- og rådgivningsforløb
  • Med-tovholder på sessioner med dialogbaseret erfaringsudveksling for deltagere på 15 ugers trænings- og rådgivningsforløb 
  • Med-tovholder på sessioner med dialogbaseret erfaringsudveksling for deltagere på 15 ugers trænings- og rådgivningsforløb sammen med demensfaglige rådgiverkollega
  • Indgå i større tværfaglig terapeutgruppe i Center for Demens, der ved behov løser opgaver på tværs af trænings- og aktivitetscenter for borgere med demens i den tidlige fase
  • Varetage enkelte demenskoordinationsforløb for individuelle borgere med demens i den tidlige fase jf. det regionale demensforløbsprogram sammen med andre tværfaglige medarbejdere i teamet
  • Diverse tværfaglige ad hoc-opgaver, f.eks. være vikar sammen med anden terapeut til afholdelse af kognitiv stimulationsterapi ved behov

Vi sørger for grundig introduktion til funktionen, de mange tilbud i centeret og til demensområdet samt de mange tilbud i Københavns Kommune, hvis du ikke har forhåndserfaring.

I hverdagen arbejder du tæt sammen med tre andre tværfaglige terapeuter. Du bliver del af vores buddyordning og har mulighed for praktikbesøg i naboenheder. Vi understøtter løbende din kompetenceudvikling bl.a. gennem mono- og tværfagligfaglig sparring og refleksion, og der er mulighed for diplomkurser indenfor demensområdet. Rollen som demensforløbskoordinator er en mindre og tværfaglig opgave, som varetages af flere kolleger i det samlede team, så der er også rig mulighed for få støtte og sparring i forhold til at løse opgaven. 

Center for Demens – Lindehusene
Center for Demens – Lindehusene er helt unikt og rummer tilbud til Københavnere med demens i alle sygdommens faser. Centret blev etableret i 2019 og er siden udviklet med tilbud, som spænder bredt fra tidlig indsats med træning, rådgivning og aktivitetscenter, til plejeboliger A og B for hhv. mennesker med demens under og over 65 år. Udover specialiserede tilbud til borgere og pårørende, understøtter centeret arbejdet med demens på forvaltningens øvrige enheder og opsamler og formidler viden om demens. Vores fælles kerneopgave er at understøtte muligheden for at leve et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for personer med demens og deres pårørende med afsæt i en personcentreret og rehabiliterende tilgang.

Træning, Rådgivning og Rejsehold
Center for Demens – Træning og Rådgivning er en bydækkende enhed og består af 21 tværfaglige medarbejdere samt en leder, og vi holder til i dejlige lokaler i De Gamles By på Nørrebro.

Vi er indgangen til Københavns Kommune for borgere og pårørende berørt af demens.

Udover de tidsafgrænsede og specialiserede trænings- og rådgivningsforløb til grupper af mennesker med demens i den indledende fase, støtter vi udsatte borgere gennem et udredningsforløb, varetager individuel demensforløbskoordination for ny-diagnosticerede borgere, arbejder for at skabe et demensvenligt samfund gennem brobygning til civilsamfundet, har en inspirationslejlighed med demensvenlige hjælpemidler og tilbyder rådgivning, aktiviteter og samvær for personer og pårørende berørt af demens. I tillæg har vi et demensrejsehold og organisatoriske rådgivere, som understøtter enheder i Københavns Kommune i at udvikle og opretholde demensfaglige kompetencer.

Ansættelsesvilkår 
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi søger en fysioterapeut til en ansættelse på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. juli 2026. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelse. 

Yderligere information  
Læs mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og om Center for Demens.

Du er også velkommen til at kontakte centerleder Mette Misfeldt på 23 34 46 65 eller afdelingsleder Lise Vestergaard på 24 52 44 53 eller kig forbi til en uforpligtende snak og rundvisning. 

Søg via linket senest mandag den 18. maj 2026
Samtaler afholdes torsdag den 21. maj 2026.