Fysio- eller ergoterapeuter til Træningsteam i Din Sociale Indgang i Københavns Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge?
Og har du flair for sagsbehandling og meget gerne erfaring med sansemæssige udfordringer hos børn og unge?
Så kan du være vores nye kollega.
Træningsteamet i Din Sociale Indgang søger to dygtige fysio- eller ergoterapeuter, der kan varetage en visiterende og konsultativ funktion, hvor du skal yde råd og vejledning sideløbende med visitationsarbejdet på børneområdet.
Vi er et engageret og dynamisk team af fysio- og ergoterapeuter, som både visiterer og rådgiver. Teamet består af ialt fem terapeuter og en teamleder. Træningsteamet er et erfarent team, og du kommer til at arbejde med en bred målgruppe af børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. I teamet lægger vi vægt på faglig sparring i hverdagen og på, at vi åbent kan drøfte, hvis man er i tvivl eller har brug for andres perspektiver på en sag. Vi lægger vægt på, at vi kender hinanden som kolleger til gavn for både trivslen og fagligheden.
Dine opgaver
Som visiterende terapeut skal du visitere og foretage opfølgninger af træningsforløb bevilget efter Barnets Lov § 81, stk. 1 og § 90, jf. servicelovens § 86, stk. 2 til børn og unge i alderen 0-18 år med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Visitationen er bydækkende for Københavns Kommune. Som led i dit arbejde skal du afholde visitations- og opfølgningssamtaler med børnene, de unge og deres familier samt deltage i observationer i Den Ambulante Børneterapi. Du vil indgå i tæt samarbejde med de udførende terapeuter og andre relevante samarbejdspartnere.
Som konsultativ terapeut skal du yde fysio- og ergoterapeutisk vejledning og rådgivning af forældre til børn med funktionsnedsættelse og med særlig fokus på børn og unge med sansemæssige udfordringer.
Hvem er du?
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i rollen som konsultativ og visiterende terapeut, som den er beskrevet ovenfor. Måske arbejder du allerede som udførende terapeut og har et ønske om at bliver klogere på myndighedsarbejdet. Det er ikke et krav, at du har kendskab til Barnets Lov, men du skal have interesse for at få det.
Du skal være motiveret for at tage med på en rejse, hvor du kan opbygge eller udbygge din erfaring både fagligt og personligt samt bidrage til, at vi som team udvikler os og løser vores opgaver med høj kvalitet.
En stor andel af vores børn og unge har udfordringer ift. sanseintegration, hvorfor det vil være optimalt, hvis du har erfaring og viden indenfor dette, så du kan bruge det aktivt i den konsultative funktion. Der indgår ikke udførende arbejde med sansemotorisk træning.
Vi tilbyder
- mulighed for at bringe din faglighed i spil og gøre en vigtig forskel for børn med funktionsnedsættelser, og deres familier
- en nærværende og tydelig ledelse, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
- en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, med kollegialt sammenhold og humor i hverdagen
- et spændende, udviklende og udfordrende job med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde
- en arbejdsplads med fleksibilitet
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for ergoterapeuter og fysioterapeuter og efter principper om lokal løndannelse. Stillingerne er på fuld tid med start snarst muligt. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber at dit arbejdsliv- og fritidsliv hænger sammen. Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse samt børne- og ud videtstraffeattest inden stillingerne kan besættes. Træningsteamet er en del af Din Sociale Indgang og er en røgfri arbejdsplads, der ligger i Autismehuset, Høffdingsvej 34 i Valby.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte fysioterapeut Malene Skade-Madsen på 21 73 25 31 og teamleder Brian Hansen på 23 72 40 72.
Vi er meget interesserede i at vide, hvad der motiverer dig mest ved at skulle arbejde indenfor handicapområdet, så skriv meget gerne om det i din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 23. september 2025
Vi holder samtaler torsdag den 25. september.