Frivillighedskoordinator til Autismehuset i Valby (tidsbegrænset)

Søg jobbet

Øvrige
Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Er du opsøgende og positiv med en løsningsorienteret tilgang, god til at skabe relationer og har erfaring med at samarbejde med mennesker med autisme? Så kom og vær med til at skabe inkluderende og meningsfulde fællesskaber for børn, unge og voksne med autisme.

Vi søger en ny kollega, der har en socialfaglig baggrund og erfaring med samarbejde med autister og frivillighed. Stillingen er en 2-årig projektansættelse.

Som frivillighedskoordinator skal du være med til at videreudvikle vores frivillighedsindsatser, herunder peerfrivillighed, som kan støtte aktiviteter og netværk i Autismehusets uvisiterede tilbud Spektrummet.

I Spektrummet er målet at støtte den voksende gruppe af københavnere med autisme i at finde hinanden og sammen skabe fællesskaber, som styrker deres trivsel og forbygger ensomhed. Visionen er sammen med autisterne at skabe aktiviteter, hvor den primære drivkraft er deltagernes egne interesser og ønsker.

Vi er stadig i en udviklings- og etableringsproces, så du skal være parat til både at finde og betræde nye stier, og vi arbejder løbende med at være aktuelle og relevante ift. de behov, vi møder. Derfor er det vigtigt, at du trives med at arbejde i et dynamisk miljø, hvor vi sammen skaber nye indsatser og aktiviteter. Vi lægger os i selen for at arbejde fleksibelt og brobyggende, så alle husets forskellige indsatser og aktiviteter hænger sammen.

Vi ønsker et åbent hus, hvor deltagere kan komme og være med i mange forskellige inkluderende fællesskaber, aktiviteter, vidensoplæg mv., men også bare komme og være. Derfor driver vi også en café, hvor alle os, der arbejder i Spektrummet også indgår i caféarbejdet. Derfor har vi alle arbejdsdage i caféen som caféværter.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med at samarbejde med autister og med frivillighed, herunder rekruttering og understøttelse af frivillige
  • er socialt kompetent, trives i en opsøgende rolle og får energi af at indgå i og skabe netværk og relationer
  • formår at sparke døre ind til virksomheder, NGO’er og interesseorganisationer og få etableret gode samarbejds- og partnerskabsaftaler
  • har flair for IT og kan producere indhold til SoMe og digitale platforme
  • er struktureret, selvstændig og formår at have overblik over og sikre fremdrift i mange sideløbende processer og opgaver
  • kan lide at kaste dig ud i nye situationer, tage initiativ og prøve dig frem og finder værdifuld læring i både succeser og fejl
  • trives godt i en udførerrolle

Det er en fordel, hvis du også

  • har erfaring med peer-to-peer-indsatser
  • kan bidrage med en konkret aktivitet (fx skak, strik, yoga, gaming, animation eller noget helt andet)
  • har øje for at spotte nye samarbejdsmuligheder på tværs af mennesker og indsatser

Vi tilbyder

  • muligheden for at udvikle Spektrummet og dets indsatser og aktiviteter sammen med kollegaer og deltagere i Spektrummet
  • en hverdag med stor variation, fleksibilitet og stor indflydelse på egne opgaver
  • en arbejdsplads kendetegnet af højt humør, fællesskab og hjælpsomhed
  • et stærkt tværfagligt fællesskab med rum til samarbejde og sparring
  • gode muligheder for løbende faglig udvikling

Autismehuset skal være tilgængeligt og attraktivt for målgruppen, så derfor vil der også være arbejde aftener og weekender samt helligdage. Vi vil alle blive en aktiv del af, at husets aktiviteter og muligheder opleves stabile, så vi dækker ind for hinanden når nødvendigt, og vores opgaver vil variere over tid. Desuden kræver jobbet en stor mobilitet, da du som frivillighedskoordinator skal rundt i hele byen til mange forskellige matrikler. Så nyder du tid på jernhesten, er det klart en fordel.

Autismehuset er organisatorisk en del af Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig i Socialforvaltningen. Din ansættelse vil være forankret i Spektrummet, som er en del af organisationen JobMatch og Fællesskaber, som også inkluderer tilbud som TeamOP, JobMatch, Vækstpunktet, Kulturhuset Pulsen og Spektrummet.  

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdet indebærer eftermiddags– og aftenarbejde ca. 2-3 gange om ugen, weekendarbejde ca. 1–2 gange om måneden samt arbejde på helligdage efter behov. Vi dækker ind for hinanden, så husets aktiviteter opleves stabile for målgruppen.

Stillingen er en projektstilling, som er tidsbegrænset til udgangen af november 2027. Tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest muligt derefter.

Mere information
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Pia Finne på 24 94 00 11 eller mail gv19@kk.dk

Søg via linket senest onsdag den 22. oktober 2025
Vi holder samtaler onsdag den 29. oktober.