Fritidsinstitutionen Stjernestøv ved Blågård Skole søger en engageret køkkenmedarbejder

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Fritidsinstitutionen Stjernestøv på Blågård Skole søger en engageret, smilende og serviceminded mad-ansvarlig, med flair for pædagogisk arbejde.

Vi søger en køkkenmedarbejder til at stå for eftermiddags bespisning af vores ca. 205 elever fra børnehaveklasse til 3. klasse på Blågård Skoles KKFO: Stjernestøv.

Er du faglig udlært kok/cater/ernæringsassistent eller tilsvarende, er denne stilling muligvis for dig.

Om stillingen
Det er vigtigt, at du befinder dig godt omgivet af børn, hvis du ønsker at søge denne stilling. Vi serverer for børn og omgiver os også med elever i vores køkkenarbejdsrum.

Du vil hver dag skulle stå for serveringen af eftermiddagsmåltidet i vores caféområde i Stjernestøv, så det er vigtigt at du også har lyst til rollen som den der formidler menuen, og kan se dig selv agere som bærende aktør i vores mad og måltidskultur.

Vores café åbner kl. 14:00, og er for børnehaveklasserne, 1. og 2. årgang. Derudover vil opgaven også være at lave et spændende måltid til vores 3. årgang, som befinder sig på Capella (Kapelvej 32).

Vi arbejder med den røde tråd mellem madskolen og eftermiddagsmåltidet i Stjernestøv, og du vil derfor skulle sparre med teamet derovre. Produktionen vil finde sted i Madskolens køkken, hvorfor du skal kunne indfinde dig i et team og konstruktivt samarbejde med andre i køkkenet.

Alle i produktionskøkkenet samarbejder om oprydning og opvask samt det pædagogiske arbejde med eleverne.

Søg især denne stilling hvis du

  • Finder glæde i at arbejde med børn og har en rolig tilgang
  • Føler dig fagligt selvsikker og kan arbejde selvstændigt
  • Er fuld af gode idéer til eftermiddagsmåltider til børn
  • Har en kyndig forståelse af sundhed og ernæring
  • Finder det naturligt og forstandigt, at arbejde med økologiske råvarer
  • Ønsker at lave mad af råvarer og fra bunden
  • Er imødekommende overfor kollegaer og løsningsorienteret
  • Befinder dig godt i at samarbejde med andre faggrupper, og forstår vigtigheden af at løfte i flok

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægning og udtænkning af menu
  • Produktion af eftermiddagsmåltider fra bunden
  • Økonomistyring
  • Indkøb i Kvantum
  • Servering til børnene i Stjernestøv
  • Oprydning, rengøring og opvask
  • Pædagogisk sideløbende arbejde under produktionen

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med ugentlig 35 timer, fordelt på fem dage om ugen: mandag-fredag.

Arbejdstiden er fra kl. 8:00 til 15:00. Der er morgenbriefing hver morgen kl. 8:00, hvor du forventes at deltage.

Dine timer vil være fordelt til henholdsvis 25 timer om ugen til produktion og servering og 10 timer om ugen til hjælp i Madskolen.

Løn- og ansættelsesvilkår er overenskomstmæssigt bestemt.

Ferie- og arbejdstidsbestemmelser er fastsat af kontrakt og bestemmelser ved BUF.

Stillingen ønskes besat den 1. december 2025 eller snarest muligt derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte Sofie Poulsen på 21 47 92 39.

Om Blågård Skole: Se vision for Blågård Skole her

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 48.