Fritidscenter Vanløse søger opsøgende pædagog til forebyggelse af kriminalitet og ensomhed i Vanløse (vikariat)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Er du passioneret omkring at skabe tryghed og forebygge kriminalitet blandt unge i Vanløse? Så har vi et spændende vikariat til dig!

Bliv en del af vores dedikerede team og gør en forskel for unge i Vanløse.

Formål
Som en del af Fritidscenter Vanløses opsøgende team vil du udføre aktiviteter uden for klubben med fokus på at observere, registrere og etablere kontakt med både kendte og ukendte unge i området. Din indsats vil bidrage til rådgivning, vejledning og inddragelse af unge i klubbernes aktiviteter

Hvem er vi?
Vi er et kommunalt center med 8 afdelinger og et dedikeret opsøgende team. Med vores fokus på kvalitet og anerkendende tilgang til børn og unge ml. 12-18 år arbejder vi aktivt med kriminalpræventive og ensomhedsforebyggende tiltag på gaden-, skolen- og i boligområder samt i vores egne afdelinger.

Forventninger til dig

Vi søger en engageret pædagog med følgende kvalifikationer

  • Evne til at opbygge tillidsfuld kontakt og forstå, understøtte og identificere unges udfordringer og behov samt handle relevant derefter.
  • Erfaring med at formidle og samarbejde med lokale aktører. Herunder skoler, SSP, nærpolitiet og BBU/SOF.
  • Dokumentations- og formidlingsevner.
  • Evne til at håndtere både langsigtede og akutte situationer.
  • Selvstændig, fleksibel til at arbejde om aften og initiativrig.
  • At kunne indgå i og udvikle på aktiviteter for børn og unge, som bidrager til inkluderende fællesskaber.

Vi tilbyder

  • Høj faglig Sparring, udvikling og opkvalificering i form af relevante kurser og uddannelser.
  • Udstyr såsom mobiltelefon og bærbar computer til brug i det daglige arbejde.
  • Dynamisk arbejdsfællesskab med fokus på høj faglighed, teamkontrakt og feedbackkultur.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Daniel Enøe de Olivera på 2052 5166.

Ansættelsesforhold
Vikariatet er på 32 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. august. Vikariatet løber frem til januar 2025.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest søndag den 12. maj 2024
Ansættelsessamtaler afholdes snarest.