Fritidscenter Nørrebro søger en klubmedarbejder til Ungeværk i Heimdalsgade 39

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med mulighed for at få indflydelse på kommende aktiviteter og pædagogiske visioner. Du vil få et udfordrende og spændende arbejde, hvor pædagogisk kvalitet og høj faglighed er vigtigt.

Vi ligger på Ydre Nørrebro med attraktive lokaler i et spændende og mangfoldigt lokalmiljø.

Du skal kunne indgå i samarbejde med eksterne aktører fx skoler, Socialforvaltningen, Ungdomsskolen og boligsociale helhedsplaner. Vi forventer, at du har et positivt menneskesyn og en anerkendende og nærværende tilgang til vores unge.

Lokalområdet er præget af stor diversitet, og det samme gælder medlemmerne og brugerne af huset. Derfor skal du kunne bevare overblikket i mange forskellige situationer, bidrage med konstruktive løsninger, arbejde både selvstændigt og i et team og have en aktiv og ansvarsfuld tilgang til arbejdet.

I en mangfoldig organisation som Fritidscenter Nørrebro er et stærkt arbejdsfællesskab, loyalitet og støtte blandt kolleger en forudsætning for, at vi lykkes. Erfaring med målgruppen og det fritidspædagogiske arbejde er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vores fritidstilbud er kendetegnet ved høj faglighed og et stærkt arbejdsfællesskab med en god stemning blandt både unge og personale. Vi søger en kollega med interesse for den pædagogiske profession og stor motivation, da du skal arbejde med en bred ungegruppe med meget forskellige interesser.

Hos os handler arbejdet ikke kun om relations arbejdet med de unge. Du skal også kunne igangsætte og varetage attraktive aktiviteter og være en god rollemodel.

Har du erfaring med at skabe attraktive og relevante læringsmiljøer for unge samt planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter som fx musik, dans, rollespil, teater, madlavning, ungeråd, lektiecafé, friluftsaktiviteter, tøjtryk eller andre kreative aktiviteter, er det måske dig, vi leder efter.

Det er vigtigt for os, at du i din ansøgning konkret beskriver, hvad du kan bidrage med til vores unge og til dine kommende kolleger.

Som i alle andre jobopslag har vi også nogle kvalifikationer, som vi forventer, at du bringer i spil.

Du er åben for sparring og udvikling af både fælles og egen praksis. Du har gode samarbejdskompetencer, kan give og modtage feedback, samarbejde på tværs af faggrupper og kommunikerer godt med de unges forældre og dine kolleger.

Kan du samtidig arbejde selvstændigt og være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab, er vi næsten i mål.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 29 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026, men vi venter gerne på den rette ansøger.

Vores åbningstider er hverdage kl. 13.30-20.30 med et ugentligt personalemøde kl. 11.30-13.30.

Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig og har uddybende spørgsmål, så kontakt meget gerne pædagogisk leder Niels Vinther på 24 64 73 94.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest lørdag den 12. september 2026