Forstærket eller specialiseret plejefamilie til søskendepar på 5 og 7 år

Søg jobbet

Plejefamilier
Fuldtid
Fastansættelse

Er I en erfaren plejefamilie med gode samarbejdsevner, og kan I skabe trygge og strukturerede rammer for et søskendepar (to piger på 5 og 7 år) med behandlingsbehov? Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen København.

Begge piger er aktive børn, der holder af at være udenfor og lege samt at være kreative. De nyder begge aktiviteter med en voksen, der har sat rammen på forhånd. De har begge brug for et stabilt omsorgsmiljø med tæt voksenguidning, nærhed, omsorg, genkendelighed og struktur. De har behov for støtte til følelsesmæssig regulering, tilknytning samt til at indgå i social kontakt.

Som plejefamilie skal I derfor være fuldtidsplejefamilie. Det forventes, at I begge er indstillet på at være engageret på fuld tid i plejeforholdet.

Jeres hjem kan være det rigtige for de to piger, hvis I kan imødekomme ovenstående og skabe en tryg, forudsigelig og omsorgsfuld hverdag.

  Om jer  

  • I er godkendt som forstærket eller specialiseret plejefamilie
  • I bor på Sjælland, Lolland-Falster eller Fyn
  • I må gerne have børn i hjemmet
  • I må gerne have dyr
  • I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med pigernes forældre

I bliver en del af Københavns Kommunes gruppe af forstærkede/specialiserede plejefamilier.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. Begge opgaver er i vores styrkede kategori og dette indebærer psykologisk supervision, mulighed for MBT-forløb, netværksgrupper, særlig understøttelse til møder m.m.

I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: Kurser for plejefamilier | Familieplejen København 

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Mette Kjøller på 30 50 07 32 eller via mail: cv4a@kk.dk

Ansøgningsfristen er torsdag den 5. juni 2025.

Ansøgning mærket MK/2025-16 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk

Eller til:

Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal
2200 København N.

I kan også søge via linket senest torsdag den 5. juni 2025

Om Familieplejen København  
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en viden baseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk.